Tradingplan uge 47

Så lykkedes det endelig at få optaget webinaret med ugens tradingplan. Det blev et relativt kort et af slagsen da der ikke er super mange setups som det ser ud lige nu. Herunder er hvad jeg kigger på i denne uge:

Aktieindeks

DAX

Dax har for mig været et svært marked for mig de sidste to uger. Vi ligger og konsoliderer i en range og jeg venter på at vi får luk uden for denne range på timegrafen.

FTSE100

Vi har samme situation på FTSE hvor vi også bevæger os inde i en trading-range. Jeg venter til vi får et breakout og vil så gå short/long på en retest i trendens retning.

Råvarer

Guld

På ugegrafen sidder vi lige nu på et stort støtte niveau og det ville ikke overraske mig hvis vi så et bounce opad herfra. Jeg er dog mest interesseret i et short setup hvis vi kan få en korrektion tilbage til 1253. Som det ser ud nu så er entry i 1253, stop i 1259.6 og target i 1241.

Olie

Jeg er i skrivende stund i en short position på olien fra 48.31 med stop i 48.67 og target i 47.38. Setup’et var rigtig godt – et utestet niveau med vores .618 fibonacci ratio fra key swing points fra dagsgrafen og med prisen forbi Dagens ATR i dag. Eneste minus var tidspunktet jeg blev fyldt på. Jeg er normalt ikke glad for at tage handler efter kl 18 da der ikke er stor volatilitet.

Den ser dog ikke alt for god ud og jeg ligger lige omkring break-even på handlen. Jeg lukker handlen tidligt hvis vi får et luk (på timegrafen) over 48.48.

Valuta

AUDJPY

Kan vi få et brud under de 81.11 vil jeg kigger efter at gå short på en retest af niveauet med target i gap luk nede i 80.38.

AUDUSD

Vi har i dag (mandag) fået et Lower Low, Higher Close på dagsgrafen hvilket indikerer at vi skal op og teste 0.742. Jeg kigger efter om vi kan lave en bear-trap nede i 0.731.

Derudover kigger jeg efter en short på en retest af 0.7449. Her ville jeg helst se at vi var forbi Dagens øvre ATR. Stop vil være i 0.7474 og target i 0.7404.

GBPUSD

GBPUSD ser rigtig spændende ud. På timegrafen har vi fejlet en Skulder-Hoved-Skulder formation og jeg er overbevist om at der en del der er fanget på den forkerte side af markedet og at vi skal op og teste hovedet af formationen oppe i 1.267.

Jeg kigger derfor efter at gå lang. Jeg vil gerne lige se at vi kan bryde 1.251 og så gå lang på en retest.

NZDUSD

Vi er ved at være rigtig oversolgte på dagsgrafen. Jeg kigger lidt efter om vi kan få en bear-trap nede i 0.6984.

USDCAD

På dagsgrafen ser det stadig bullish ud for USDCAD. Vi befinder os i et bull-flag og en vigtig pointe er, at vi ikke kunne lukke under 1.34 på dagsgrafen i dag. Jeg tror derfor godt at vi kunne bevæge os videre opad. Men, hvis vi bryder 1.339 vil jeg helt klart kigge efter at gå short på en retest med et target nede i 1.326.

Tradingplanen som live webinar

Spørgsmål eller kommentarer?

Det ser nu ud til at fungere med vores optager software hvilket er super dejligt. Vi håber at i får en god handelsuge og hvis i har nogle spørgsmål eller kommentarer er i velkomne til at kommentere på artiklen herunder.

God trading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *