Skulder-Hoved-Skulder formationen

kursmonstre-head-shoulder

I denne artikel skal vi kigge på det klassiske grafmønster Skulder-Hoved-Skulder, samt hvordan det kan anvendes i din daytrading.

Det er et kendt grafmønster, der anvendes af rigtig mange daytradere og swingtradere, fordi når en Skulder-Hoved-Skulder formation bliver fuldført, så er det typisk et tegn på en vending eller slutning i trenden.

Hvad er Skulder-Hoved-Skulder grafmønsteret?

Navnet kommer af det faktum, at grafen danner først en venstre skulder, derefter et hoved, og til sidst en højre skulder. Linjen, der forbinder dem, bliver kaldt halslinjen og er en trendlinje, der tegnes fra venstre skulder og forbinder hovedet med højre skulder.

Her er en illustration af Skulder-Hoved-Skulder grafmønstret.

skulder-hoved-skulder

Et brud på halslinjen er det første tegn på en vending.

Her er et billede fra min egen daytrading af mønstret:

skulder_hoved_skulder

Hvordan handles grafmønsteret?

Grafmønstret kan handles på flere måder. Vi vil i denne artikel gennemgå de to mest anvendte og udbredte strategier.

Den aggressive metode at handle Skulder-Hoved-Skulder grafmønstret

Den aggressive metode at handle Skulder-Hoved-Skulder formationen på er ved at lave sit entry 1 tick under den candlestick, som lukker under halslinjen. Stop-loss placeres 1 tick over højre skulder. Target er afstanden fra det laveste punkt til det højeste punkt i formationen (typisk fra bunden af venstre skulder til toppen af hovedet), kopieret og målt ned.

  • Fordelen ved denne metode er, at man er garanteret at komme med på en handel.
  • Ulempen er, at man kan risikere at få nogle dårlige entries og dermed lave risk-to-reward ratioer.

Metoden er illustreret nedenfor:

skulder-hoved-skulder daytrading

Den konservative metode at handle Skulder-Hoved-Skulder grafmønstret

Den lidt mere konservative metode til at komme med på en handel – som jeg personligt benytter i min daytrading –  er at gå kort på en re-test af halslinjen. Det ses ofte, at halslinjen bliver brudt, testet fra den modsatte side for så derefter at gå videre ned – og eventuelt ramme target.

  • Fordelen ved at vente til prisen kommer tilbage er, at man ofte en bedre entry og risk-reward ratio.
  • Man kan ligeledes komme hurtigt ud af en tabende handel ved at foretage et exit, hvis prisen lukker over halslinjen, da det er det første tegn på, at formationen vil fejle.
  • Ulempen er til gengæld, at man ikke lige så mange handler, som ved den aggressive metode, da det ikke altid sker, at prisen kommer tilbage til halslinjen.

Metoden er illustreret nedenfor:

skulder-hoved-skulder daytrader

Omvendt Skulder-Hoved-Skulder formation

Skulder-Hoved-Skulder-formationen findes også i den omvendte version, hvor den signalerer en begyndende optur eller slutning på den nedadgående trend.

Det er præcis de samme principper der gælder for entry, stop-loss og target, – blot omvendt.

1 kommentar til “Skulder-Hoved-Skulder formationen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *