Tradingplan – uge 38

Så er jeg klar med min tradingplan for næste uge.

Som noget nyt har jeg i denne uge valgt at gennemgå DAX på 5-minutters grafen og forklare mine tanker omkring daytrading om mandagen. I den forbindelse indgår Volume Profile som et teknisk redskab.

Som sædvanligt gennemgår jeg forskellige interessante setups til den kommende uge.

Vi arbejder på live-webinars

Der har været stor efterspørgsel efter at drøfte markederne direkte med vores læsere, så vi håber meget snart at kunne tilbyde dette som en gratis service til jer.

Vi forventer at kunne afholde vores første live-webinar i weekenden 8-10 oktober, forudsat at vi får helt og aldeles styr på softwaren inden da.

Her er hvad jeg kigger på denne uge:

Aktieindeks

Her er mine tanker om DAX og FTSE100.

DAX

Mit bullish bias er ikke længere validt, da vi på ugegrafen lukkede under 10.385.

Jeg er nu neutral på DAX og har ikke nogen foretrukken retning.

Hvis du vil se mere om mine forventninger til DAX i den kommende uge, så se videoen nederst i artiklen.

På lidt længere sigt ser jeg på niveauet i 10.090 som et potentielt niveau for en bear-trap på dagsgrafen. Indtil da vil jeg handle DAX både long og short.

FTSE100

Footsien ser lidt mere interessant ud.

Her har vi en fejlet Inside Bar på ugegrafen (Inside Week Failure). Den giver mig et bullish bias for ugen. Mit target er 6.925, men som det ser ud lige nu, så er der ikke noget setup til at købe, men jeg venter på et breakout af 6.748 og vil så købe på en re-test af niveauet.

Råvarer

Som sædvanligt kigger vi også på mulighederne for at daytrade guld og olie.

Guld

Guld ligger stadig i et bull-flag på dagsgrafen, så jeg er forholdsvis neutral. På længere sigt tror jeg vi skal videre op, men som det ser ud nu, så er der ikke noget bias. Jeg holder dog øje med svingpunktet på dagsgrafen nede i 1.302, som er et godt niveau til en bear-trap. Indtil da er der ikke rigtig noget, der interesserer mig.

Olie

Olien ser ret interessant ud at daytrade.

Her har vi netop fået en smuk bear-trap på dasgrafen, da vi i fredags brød niveauet i 43.02 (også nævnt i sidste uges tradingplan), men lukkede over. Mit bias for ugen er derfor bullish. Jeg venter på, at vi bryder modstandsniveauet i 43.47 og vil handle det på en re-test af niveauet. Mit target er oppe i 47.75.

Valuta

Der er en del interessante valutapar i denne uge.

AUDJPY

På AUDJPY har vi en lækker bear-trap på uge- og dagsgrafen, hvilket giver mig et bullish bias.

Vi lukkede i fredags som en Inside Bar på dagsgrafen. Min plan er derfor, at vente til vi har brudt den opad, og så vil jeg gerne se, at vi kan lukke over den mandag og så tirsdag lægge en købsordre ind, hvis det ellers ser fornuftigt ud.

Target for long handler ligger oppe i 78.62.

EURGBP

Sidste uge talte jeg om, at vi var ved at danne en Skulder-Hoved-Skulder formation på ugegrafen, samt at jeg var bullish, indtil at vi fik dannet en højre skulder. Vi har fået en god stigning, men jeg tror stadig, at vi skal en smule højere op for at færdiggøre højre skulder. Jeg kigger derfor efter at gå lang på en re-test af niveauet i 0.854. Dog afventer jeg lige åbningen her søndag aften. Skulle vi ramme mit target oppe i 0.8590 før, at vi re-tester mit niveau, så vil jeg annullere ordren.

USDCHF

Price action på ugegrafen ser for mig bullish ud.

Jeg planlægger at gå lang på en re-test af niveauet nede i 0.9759 med et target oppe i 0.9887, hvilket giver en rigtig god Risk-to-Reward ratio. Derudover så kan der opstå en mulighed for at lægge til positionen ved et break and re-test af 0.9816.

GBPJPY

Skal vi lukke gap?

Vi har stadig et åbent gap nede i 130.80, der fungerer som et vakuum for markedet. Jeg regner med at gå short på en re-test af niveauet i 134.44. Her er kan der også opstå en mulighed for at tilføje til positionen ved et break and re-test af 132.43

NZDUSD

Ja, mit bias er det samme, som det har været de forrige uger – bearish. Vi har nemlig stadig vores Inside Week Failure bias i spil – med target nede i 07162. Jeg afventer et breakout og derefter re-test af niveauet i 0.7239.

EURUSD

USDCHF og EURUSD har en omvendt korrelation, hvilket vil sige, at de typisk bevæger sig modsat hinanden. Så når jeg er bullish USDCHF, så skal jeg helst se bullish price action på EURUSD, og det må jeg sige, at vi har. Vi har brudt et støtteniveau, så jeg vil kigge efter at gå short på en re-test af 1.121, men kun hvis jeg misser min lang handel i USDCHF, da jeg ikke vil være dobbelt eksponeret.

USDCAD

Et break-out er under opsejling.

Jeg vil gerne se, at vi kan bryde niveauet her i 1.324 succesfuldt, før jeg lægger en købsordre ind. Vi har efterhånden testet niveauet så mange gange og typisk, når et niveau er testet så mange gange – og markedet presser så meget på – så bryder vi det. Det matcher dog ikke helt mit bias for olien, som er langt (disse to instrumenter har også en omvendt korrelation), og det bliver derfor spændende at se, hvilket setup der virker.

Sammenfatning og video

Det var min plan for denne uge. Husk at ovenstående ikke er direkte anbefalinger, men det skal ses som en inspiration til jeres egen daytrading.

Spørgsmål og kommentarer er som altid velkomne. God daytrading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *