Tradingplan – uge 39

Aktieindeks

I denne uge kigger vi på tyske DAX, engelsk FTSE100 og amerikanske Dow Jones.

DAX

Sidste uge var køberne de dominerende. I denne uge ser det ud til, at vi skal videre opad. Fredag lukkede som en Inside Bar på dagsgrafen, hvilket giver mulighed for at udbrud nedad vil fejle – og dermed skabe en Inside Day Failure.

Vi har et godt modstandsniveau, som blev brudt sidste uge, og som stadig ikke er blevet testet på timegrafen nede i 10.534. Det falder sammen med Fibonacci-ratioen .382. Stop-loss vil ligge nede i 10.454 og target vil være den anden side af fredagens Inside Bar oppe i 10.682.

FTSE100

Vi havde en bullish Inside Week Failure sidste uge, hvor jeg prøvede at komme med på en lang handel, men markedet faldt desværre ikke tilbage. Vi ramte target oppe i 6.925, og jeg forventer at se mere optur i denne uge. Dog tror jeg først, at vi ser et tilbagefald.

Det eneste setup for nuværende er helt nede i 6.736, hvor der ligger et godt niveau og venter.

Kommer vi derned, så vil jeg kun se efter en forholdsvis hurtig handel med et tight stop-loss i 6.715 og target i næste level over markedet hvilket er 6.775 som giver en Risk-to-Reward ratio på 1.85.

Dow Jones

Jeg er rimelig neutral på Dow Jones – men kigger efter modstandsniveauet i 18.450 – og vil se, om vi kan få en bull-trap ved et falsk brud af niveauet. Før jeg kan gå short, så skal vi være overkøbt på dagen og bryde over på timegrafen – men lukke under på samme candlestick.

Råvarer

Vi kigger også på daytrading i guld, sølv og olie.

Guld

Guld ligger stadig i sit bull-flag på dagsgrafen, men fik bevæget sig godt op i sidste uge. Her har vi også en Inside Bar på dagsgrafen fra i fredags, hvor jeg godt kunne se en god bear-trap ved et brud under.

Ifølge min stategi, så er der desværre ikke noget sted jeg kan købe lige nu, men jeg vil være opmærksom på price action i morgen ved et brud under Inside Baren og holde øje med, om vi kan lukke indenfor Inside Baren´s grænse og dermed danne en Inside Day Failure, hvilket vil give mig et meget bullish bias.

Sølv

Situationen i sølv ligner meget guld fra et teknisk perspektiv.

På dagsgrafen ligger den også stadig i sit bull-flag. Vi har dog ikke nogen Inside Day her. Jeg kigger efter at gå lang på niveauet nede i 19.3 med et stop-loss i 19.17 og target i 19.51.

Olie

Lige nu er jeg neutral i olien. Vi ligger lige oven over et støtteniveau i 44.20 og under et modstandsniveau i 45.42. På dagsgrafen får jeg også modsatrettede signaler – først en Bullish Engulfing og et par dage efter en Bearish Engulfing. Jeg venter personligt med at handle olien indtil at vi enten bryder over modstandsniveauet oppe i 46.50 eller under støtten i 43.

Valuta

I denne uge kigger vi på at daytrade seks af de store valutapar.

AUDJPY

Vi har en bearish Inside Day Failure, hvilket giver mig mit bias.

Jeg vil forsøge at gå short mandag ved et break-out og en efterfølgende re-test af niveauet i 78.85 med target nede i 76.27.

EURJPY

Her har vi også en bearish Inside Day Failure.

Jeg venter på et breakout og derefter re-test af niveauet nede i 112.9. Target er nede i 112.06.

USDCHF

Jeg er ret neutral på retningen generelt set.

Jeg holder dog øje med sving-punktet nede i 0.9659 for en potentiel bear-trap. Vi skal dog være oversolgt på dagen, ellers er jeg ikke interesseret i at daytrade dette valutapar.

GBPJPY

Vi har her en bullish Inside Day Failure med target oppe i 132.28.

Jeg venter på et break-out og derefter re-test af 131.125.

USDCAD

Jeg er – ligesom på olien – relativt neutral, indtil vi får et rigtigt breakout. Jeg synes dog, at det hælder mere til at vi skal bryde op – end ned – og vil derfor købe retesten på niveauet i 1.309 med stop-loss nede i 1.3031 og target oppe i 1.325.

EURUSD

På EURUSD har vi en bullish Inside Week Failure (en fejlet inside bar på ugegrafen). Jeg har en købsordre nede i 1.1168 med stop-loss i 1.1132 og target oppe i 1.1286.

Sammenfatning

Ha’ en god trading uge alle sammen.

Husk på, at selv en rigtig god handel godt kan give et tab og en dårlig handel kan give et plus. Fokuser på processen og ikke blot resultaterne. Tag kun de bedste handler – så skal resultaterne nok følge med.

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så kommenter endelig under her eller på vores Facebook-side.

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *