Hvad er CFD handel?

cfd_contract

CFD handel er et hyppigt anvendt begreb indenfor daytrading. CFD handel er et finansielt instrument, der er blevet mere og mere populær indenfor de seneste par år, idet det for mange daytradere giver mulighed for nemt og relativt billigt at daytrade en lang række spændende internationale markeder, indeks, råvarer og aktier.

Hvad er CFD handel?

CFD handel er en forkortelse for Contract For Difference, og det er et finansielt instrument, der spejler et underliggende marked – f.eks. Dow Jones, Guld, DAX osv.

CFD-handel giver daytradere en lang række muligheder og fordele i forhold til almindelig gearet handel via en broker. Lad os kigge på nogen af dem nedenfor.

Hvordan fungerer en CFD handel?

Lad os forestille os en daytrader, der ønsker at daytrade i det tyske indeks DAX, og lad os for nemhedens skyld sige, at kursen på DAX-indekset netop nu er 10.000,- Euro.

De fleste brokere tilbyder i dag CFD handel med en margin-procent fra 5-20% alt efter marked. Det vil sige, at du kun behøver at stille med f.eks. 5% af det oprindelige beløb for at kunne handle en CFD. Hvis vi tager DAX som eksempel, så er 5% af 10.000,- Euro lig med 500,- Euro, hvilket er alt, du behøver at have på kontoen for at kunne starte med at handle (det anbefales at have væsentligt mere i virkelighedens verden).

Du sætter nu en handel på i kurs 10.000,- og 10 minutter senere er DAX steget til 10.050 dvs. 50 point. Hvis du havde stillet 10.000 Euro for handlen, så havde du nu tjent ½% på de 10.000,- Euro. Men da du kun har stillet 500,- Euro som sikkerhed for handlen, så er det reelle afkast 10% af din kapital (50 points stigning på 500 Euro).

Omvendt kan DAX selvfølgelig også falde med 50 point – og i dette tilfælde vil du så have tabt 10% af den stillede kapital.

Hvad er fordele og ulemperne ved CFD handel?

Der er mange fordele og ulemper ved CFD-handel. Her de vigtigste:

Adgang til nye finansielle markeder for beskedne midler

CFD handel giver den private daytrader gode muligheder for at daytrade i en lang række markeder, som før i tiden var svære at komme i nærheden af på grund af de store kapitalkrav. Derudover er der mulighed for at geare nemt og uden de store udgifter. Gearing er helt emne for sig selv, så vi anbefaler du læser nogle af vores artikler om gearing, inden du anvender dette højrisiko instrument.

Men har man fundet en god broker med en god platform, og har man en solid tradingplan med god risikostyring, når man nu trader med gearede instrumenter, så er CFD handel en oplagt mulighed for at komme nemt til en stor række spændende daytrading markeder.

Husk altid at vælge en handelsplatform, hvor du aldrig risikerer at tabe mere end dit kontoindestående. Se vores oversigt over handelsplatforme.

Lave handelsomkostninger ved CFD handel

Udgiften ved CFD handel er som regel kun spreadet – det vil sige forskellen – imellem købs- og salgskursen, hvilket hos mange brokere i dag ligger på ganske få point på de store markeder – og endda helt ned til 1 point for de store indeks. Man skal være opmærksom på, at CFD-markedet består af mange brokere, og det er vigtigt at lave sit hjemmearbejde grundigt, idet der er meget stor forskel på de enkelte udbydere og deres platforme. Se vores guide til at vælge handelsplatform.

Vælger man at beholde en CFD i flere dage, uger eller måneder, så bliver der løbende tillagt en rente, der bliver trukket på ens handelskonto. Denne rente er for at dække brokerens udgifter til at stille sikkerhed for din investering i perioden.

Dyrere end futures markedet

En kritik i forhold til CFD-handel er, at der som regel er et større spread (forskel mellem købs- og salgspris) end hvis man f.eks. handler direkte på f.eks. futures markedet. Dette er korrekt, og som skrevet ovenfor skal man være meget opmærksom på priserne hos de enkelte brokere. Personligt har jeg handlet både på futures- og CFD-markedet og kan se en række fordele ved at bruge de lidt dyrere CFD-brokere fremfor at handle direkte på futures markedet.

Mere sikkert end futures markedet

Personligt bruger jeg altid en broker, der tilbyder et garanteret stop-loss, hvilket giver mig en garanti for, at jeg altid kan komme ud af en handel, hvis den går den forkerte vej. Dette er en service, som brokeren udbyder, og som betales af det lidt større spread per handel end futures markedet tilbyder.

Det er selvfølgelig op til den enkelte daytrader, hvad man foretrækker, men man skal være opmærksom på, at der er fordele og ulemper ved alle typer af handelskontrakter. Personligt foretrækker jeg at betale lidt mere per handel for at have en større sikkerhed.

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen is a very experienced day and swing trader, teacher and publisher, who in the last couple of years has produced 80-134% profit on his day trading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *