The Engulfing Candlestick

engulfing-candlestick

Artiklen er opdateret med statistik og flere eksempler (15.2.2017)

Hvis man spørger Thomas Bulkowski og kigger på statistikken over candlesticks og deres performance, så er engulfing candlestick et af de bedst performende mønstre. Så det er vigtigt, at du har det i din daytrading-værktøjskasse.

I denne artikel kommer vi ind på candlestickens opgbygning og definition, eksempler på det, samt udførlig statistik over flere markeder så du kan bruge det i praksis og bedre vurdere oddsene for succes.

Mønstret ses oftest ved starten af en optrend eller nedtrend. Med andre ord, så er det en reversal candlestick, som signalerer et skift i trenden. Ideelt set viser det, hvornår enten bulls eller bears har taget kontrollen i markedet. Mønstret består af to candlesticks, hvor nummer to candlestick omfavner kroppen på det foregående, samt har en større range.

“The basic definition of an engulfing pattern is that the second real body must engulf an opposite color real body”– Steve Nison

På nedenstående billede kan man se, hvordan mønstret ser ud.

engulfing candlestick

 

På en bearish engulfing skal vi have en candlestick som har en higher high, lower low, samt et close som er under det forrige candlesticks low. Der er flere forskellige definitioner af dette, men de førnævnte kriterier er dem som jeg har fundet ud af performer bedst i backtest. Det omvendte er selvfølgelig gældende for den bullish version. Der er eksempler på begge nedenfor.

Engulfing Candlestick i DAX

På nedenstående billede af DAX kan man se, hvordan mønstret ser ud i praksis. Læg mærke til, hvordan de udmærkede Engulfing candlesticks “engulfer” den forrige candlestick. Det vigtige er, at når vi har en Bullish Engulfing, at vi lukker højere end den forrige high. Når vi har en Bearish Engulfing skal vi lukke lavere end den forrige low. Kan vi ikke det, er det et tegn på svaghed.

En Engulfing candlestick er gyldig indtil at vi bryder ekstremen på den. Det vil sige, i det bullish eksempel, så er den gyldig indtil at vi har brudt high på den Bullish Engulfing.

Engulfing candlestick i kombination med andre tekniske værktøjer

Man kan så begynde at kombinere engulfing candlesticks med nogle af de andre tekniske værktøjer, som vi har skrevet om her på DaytraderLand for at få endnu større succesrate med sin daytrading.

En kombination kunne være Dagens ATR, hvor vi var forbi Dagens Nedre ATR, og hvor vi fik en Bullish Engulfing som et entry signal. Dette ville være et bud på et Mean Reversion setup, hvor vi ville forvente en stigning tilbage til gennemsnittet. I dag (15.2.2017) var der et glimrende setup på DAX på 5-minut grafen hvor netop dette skete. Se billedet nedenfor.

Ved at kombinere candlesticks med tekniske indikatorer og kursmønstre i sin analyse øges chancen for succes med daytrading betragteligt.

Men husk på, at det ikke er samtlige engulfing candlesticks, der betyder en vending i markedet. Derfor kan de med fordel benyttes i sammenhæng med andre teknikker, som illustreret på ovenstående billede.

Statistik på The Engulfing Candlestick

Udover at bruge mønsteret som et entrysignal, så bruger jeg det også som et bias for dagen. Hvis der f.eks er en Bearish Engulfing på dagsgrafen og konteksten også fortæller mig at det ser ud til at vi skal have en reversal, så hælder jeg mere til at gå short næste dag.

Men, det er rigtig vigtigt for mig at jeg kender den historiske sandsynlighed for disse biases som jeg bruger. Derfor backtester jeg så meget som muligt. Nedenstående er en oversigt over statistikken på The Engulfing Candlestick på dagsgrafen på forskellige markeder. Jeg har testet fra 2009 til i dag (februar 2017). Det som jeg har været interesseret i at vide, er hvor ofte at når vi har en Bearish Engulfing, at vi næste dag laver en lower low, samt et lower close. Derudover har jeg testet med kriteriet at vi skal have haft to positive dage før vores Bearish Engulfing, da jeg tænkte at det ville øge sandsynligheden for en negativ dag næste dag, da vi så har noget reverse fra. Generelt forøgede det oddsene en smule, men ikke overvældende meget.

Derfor er konteksten vigtig for mig når jeg bruger The Engulfing i min daytrading. Sandsynligheden er bare ikke stærk nok til at jeg kan bruge det som et selvstændigt bias hvis ikke konteksten også spiller med.

I kan hente de to excel ark D1 Bullish Engulfing (ny – rettet) (3) og D1 Bearish Engulfing (rettet) (ny) (2) hvis det har interesse.

Spørgsmål eller kommentarer?

Skriv endelig nedenfor.

Gustav Mejlvang

Gustav Mejlvang is experienced day trader particular interested in trading algorithms, strategy development and software.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *