Daytrading med følelser koster dig dyrt

daytrading-folelser

Mange tradere bruger en enorm mængde tid på at finde og vælge den helt rigtige broker med de laveste udgifter osv (hvilket selvfølgelig også anbefales). Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at der er én faktor i din trading, der (især i starten af karrieren) nemt kan koste dig langt flere penge, end dine handelsomkostninger gør?

Her snakker jeg selvfølgelig om dine følelser.

Det er jo ikke sådan, at følelser er forbudte i daytrading (hvilket jo heller ikke ville nytte meget). Men man skal være opmærksom på, om følelserne skaber problemer i din daytrading.

To af de grundlæggende følelser, man generelt skal være opmærksom på i sin trading er:

  • Frygt
  • Håb

This Game of Hope and Fear This Game of Hope and Fear

Frygt

Frygt kan koste dig penge på flere måder.

Du er f.eks. gået ind i en long position  i et marked (du regner med en stigning). Nu begynder det at gå den rigtige vej, og du tjener penge.

Du havde til en start en klar plan om, hvor du skulle ud af handlen, men nu sælger du hurtigere end planlagt, fordi du frygter for at tabe den gevinst, du allerede har.

Det kan lyde mærkeligt at det kan koste dig penge, at tage en gevinst hjem, men hvis hele din metode er bygge op over f.eks. mange små tabere og få store vindere, så nytter det ikke at gå ud af vinderne for tidligt. For så kan de ikke betale for dine tab.

En anden måde frygt kan koste penge på er, at man efter f.eks. tre tabsgivende handler i træk pludselig frygter for tabet og derfor ikke går ind i den fjerde handel. Denne handel kunne så evt. have betalt for alle de tre første tabere, men du mistede denne gevinst pga. frygten.

Det skal dog også nævnes, at frygt kan være en god følelse.
Alle mine tradingstrategier indeholder en klar exit-plan for, hvornår jeg skal sælge ud med enten tab eller gevinst.
Og hvis en handel går i den forkerte retning, og du taber penge, så skal frygten få dig til at overholde dit Stop-loss, så du ikke taber mere end højest nødvendigt.

Håb

Håb lyder jo som sådan en behagelig følelse. Men i daytrading skal den faktisk helst udryddes.

Den hænger sammen med frygten, og her koster den penge, når du sidder i en tabsgivende situation, og du burde tage tabet, imens det er småt. Men i stedet begynder du nu at håbe. Du håber, at handlen vender rundt, så du kan komme tilbage i nul eller måske endda i plus. Din hjerne husker nu pludselig alle de gange, hvor det rent faktisk er sket, og den glemmer for en stund alle gangene, hvor dette håb har kostet dig store summer.

Jeg taler tit om, at det er vigtigt at have en klar strategi, når man investerer og trader, og i sådan en strategi, er der ingen plads til håb. Enten er handlen stadig god eller også skal du ud i en fart. Ikke noget med at håbe, at tingene retter sig.

Det er forbudt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *