Introduktion til harmoniske mønstre

intro-harmonic-patterns

Siden vores sidste artikel omkring The Bat Pattern, har vi fået en del henvendelser med spørgsmål omkring harmoniske mønstre. Derfor har vi lavet denne artikel, der introducerer dig til harmoniske mønstre.

Hvad er harmoniske mønstre?

Harmoniske mønstre bruger geometri og Fibonacci-ratioer til at forudsige bestemte vendepunkter i markedet samt til at bestemme længden på den nuværende trend.

Modsat mange andre handelsstrategier, så kan harmoniske mønstre bruges til at forudsige fremtidige bevægelser i markedet. Denne handelsstrategi er grundlæggende baseret på præmissen, at harmoniske mønstre gentager sig selv.

Kernen i selve harmoniske mønstre er et ABCD-mønster, der består af tre ben, hvoraf to af benene har samme længde.

Det illustreres bedst muligt ved at bruge et par grafer nedenfor.

I praksis tegnes en linje fra et ben (nedenfor angivet fra A til B). Herefter falder kursen til niveauet C. Ved C kopierer du linjen fra A til B og projekter den op til punkt D. Ved D forventer man en reaktion. Dette område er stedet, hvor man kigger efter at tage en handel. I nedenstående tilfælde vil det være en short-handel.

Harmoniske mønstre

Nu placerer vi et ekstra ben på vores ABCD. Dette ben har navnet X.

harmonic patterns

Nu har vi en XABCD-form og dermed et harmonisk mønster.

For at mønstret får et eksotisk navn i form af Bat, Gartley, Crab, Butterfly eller Shark, så skal det have bestemte fibonacci-ratioer.

Fibonacci-ratioerne tegnes fra X til A på følgende måde:

introduktion harmoniske mønstre

Som I ser på billedet ovenfor, så retracer B’et 50% af XA. Det betyder, at vi kigger efter et Bat Pattern. Et Bat Pattern har som tidligere beskrevet en vigtig fibonacci ratio i form af 0.886. Derfor plotter vi nu 0.886 ind i vores fibonacci værktøj.

fibonacci

Nu har vi et fuldent harmonisk mønster.

Dog er der en enkelt ting, som man skal være opmærksom på her: AB er ikke længere lig med CD.

En AB=CD opstår kun i et Gartley Pattern, som ser således ud.

gartley pattern

I et Gartley Pattern retracer B’et til 0.618 og D’et til 0.786.

Derfor er den fibonacci-ratio, der findes ved at trække værktøjet fra X til A, ekstrem vigtig. Det er nøglen til at finde ud af, hvilket slags mønster, man forventer opstå efterfølgende.

Vi skal lige have gennemgået en sidste vigtig regel, inden vi afslutter introduktionen til harmoniske mønstre.

C’et i ABCD’en skal minimum retrace til 0.382 og må ikke falde under A’et. Hvis den gør det, så er mønstret i første omgang invalidt. Der findes dog ét enkelt mønster, som ikke har denne regel. Det er et Shark Pattern.

shark pattern

Opsummering på harmoniske mønstre

For at opsummere, så skal man altid kigge efter et ABCD-mønster.

Derefter skal man kigge til venstre for at se, om der et ben forinden i form af X. Hvis dette er gældende, så trækkes fibonacci-værktøjet fra XA og man holder øje med, hvor B lander. Hvis B lander i mellem 0.382 og 0.5, så er det et såkaldt Bat Pattern. Hvis B lander i mellem 0.618 og 0.786, så er det et Gartley Pattern.

Træn dit øje til at se harmoniske mønstre

Lad os slutte denne artikel af med et før og efter billede.

Prøv at træn øjnene til mønstret og strukturen, så du lynhurtigt kan spotte mønstret på nedenstående billede. En mental genvej er at holde fokus på strukturer, der ligner et M eller W.

Kig på dette billede.

harmoniske mønstre daytrading

Hvad ser du?

Kan du se et W?

gartley pattern daytrading

Vi trækker vores fibonacci værktøj fra X til A og ser, at B retracer til 0.618.

Det betyder, at vi kigger efter en Gartley. Gartley vender i 0.786, hvor vi enten lægger en short-ordre i markedet eller timer et entry på kortere tidsrammer.

Mønstret opstår i DAX den 29. januar, 2016 på 15-minutters tidsramme. Du kan med fordel gå tilbage til det tidspunkt og forsøge at kopiere ovenstående graf.

Du kan som sagt læse meget mere omkring disse mønstre i Scott Carney’s bøger.

Vi vender snart tilbage med flere artikler omkring de harmoniske mønstre her på DaytraderLand.

Husk at stille spørgsmål og kommentarer under artiklen.

3 kommentarer til “Introduktion til harmoniske mønstre

  1. Hvor vil man typisk sætte sit taget når man får en af de mønstre. Kunne man bruge en fib extension til at finde target

    1. Hej Per.

      Nu handler jeg ikke selv harmoniske mønstre, men dem jeg kender der gør, de bruger oftest fibonacci ratioer/extensions til targets.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *