Tradingplan – uge 17

Så er det igen blevet søndag og tid til at scanne markederne igennem for mulige setups i den kommende uge. I denne uge vil vi igen lave et overblik over markederne, så de er nemmere at navigere.

sidste uge var der ikke rigtig så mange spændende setups, men denne uge tegner til gengæld ret lovende.

Vi starter med at kigge på det populære tyske aktieindeks DAX.

DAX

Jeg laver altid såkaldt multiple timeframe analysis, hvor man kigger på flere forskellige tidsrammer for at danne sig et bedre overblik over markedet, når jeg laver disse analyser.

Så hvis vi starter med at zoome ud til ugegrafen, så kan vi se, at vi sidst roterede fra bunden af den nedadgående trendkanal, og at prisen i teorien nu søger mod toppen af kanalen. Næste modstandsniveau ser jeg i området 10.850-10.875.

Mit bias er derfor mere bullish end bearish, indtil prisen har ramt toppen af vores trendkanal.

Vi har et såkaldt measured move (se artiklen om harmonisk ben), som rammer derop og en tidligere swing-high. Derudover vil det også være toppen af trendkanalen.

Her er DAX-grafen på uge-niveau.

dax

Når vi zoomer vi ind til dagsgrafen kan vi se, at vi lige har brudt igennem et Weekly-level (et niveau som er synligt på uge-grafen). Jeg differentierer mine støtte- og modstandsniveauer efter om de er synlige på uge-, dags- eller time-grafen. Niveauet fungerede sidst som modstand og burde nu fungere som støtte, da det er blevet brudt.

De næste par dage tror jeg derfor, at vi kunne se et retracement tilbage til dette niveau i 10.120-10.160.

Dér vil jeg kigge efter at købe DAX.

tradingplan

Når jeg laver disse analyser til swing-trades og bias til daytrading, så er timegrafen den sidste tidsramme, jeg kigger på. Det er den, som jeg bruger til at time mit entry og placere mit stop-loss i swingtrades.

Jeg har her til sidst trukket et fibonacci retracement fra sidste swing-low til swing-high. Vi kan se, at den populære 0.618 retracement rammer lige oven i vores level i 10.123.

Jeg har markeret en købs-zone, der hvor jeg selv kigger efter at købe.

dax handel

FTSE100

Vi har lidt samme setup på footsie som DAX’en. Vi er brudt ud af et konsolideringsområde, så det mest oplagte sted at købe vil være på en re-test af dette område i 6.230.

DAX ser dog bedre ud end FTSE, så personligt foretrækker jeg DAX fremfor FTSE i den kommende uge.

Nedenfor er et billede af timegrafen på FTSE100.

dax daytrading

Råvarer:

Lad os tage et kig på mulighederne i guld, sølv og olie.

GULD

Som nævnt i sidste uge har vi en skulder-hoved-skulder formation på dagsgrafen, som stadig er i spil. Prisen har dog ikke helt lukket udenfor vores counter-trendline endnu. Bryder vi og lukker uden for denne på dagsgrafen, så ser det negativt ud for guldprisen på mellem til kort sigt.

Sker dette scenarie vil jeg kigge efter at sælge et retracement tilbage i 1.225-1.227. Det er den konservative måde at handle den på.

Nedenfor er dagsgrafen for guld.

guldhandel

 

Den mere aggressive måde at handle guld på vil være at gå kort på et retracement i 1.242.

Afhængigt af hvordan price-action udvikler sig på mandag, så vil jeg selv kigge efter at gå kort i guld i 1.242 med et stop-loss i 1.249 og et price-target i 1.216.

Nedenfor er timegrafen på guld.

guld daytrading

OLIE

Olien ser rigtig interessant ud i forhold til en købsposition, hvis vi får et retracement tilbage til 42.38.

Vi er brudt op fra et modstandsniveau, som nu burde fungere som support. Fredagens luk danner en inside-bar på dagsgrafen. Prisen på olie er også overkøbt og kunne godt bruge et retracement, men jeg vil købe, hvis prisen falder tilbage til 42.38.  Der vil helt sikkert være sælgere, der vil være fristede til at sælge en overkøbt oliepris og sælge bruddet på fredagens inside-bar. Jeg satser så på, at de bliver fanget på den forkerte side af markedet af dominerende købere. Target vil være en pris på 44.90.

Nedenfor ses timegrafen for olie.

oliehandel

SØLV

Sølv er først for nyligt blevet tilføjet min overvågningsliste, så jeg har faktisk ikke handlet den før.

Sølv ser dog attraktiv ud til en købsposition, hvis prisen kan retrace tilbage til 16.33. På dagsgrafen kan vi se, at vi er brudt op fra et modstandsniveau. Jeg kigger på at købe et retracement tilbage til det, da det burde fungere som support nu. Det eneste jeg ikke bryder mig om i dette setup er, at der ligger flere støtte-niveauer under 16.33, hvor prisen godt kunne squeeze ned til. Ellers ser det meget fornuftigt ud.

Nedenfor er dagsgrafen for sølv.

sølvhandel

Her er timegrafen for sølv.

dax daytrade

 

VALUTA:

I den kommende uge er der også to spændende valutakryds.

USDJPY

Vi har et lidt interessant scenarie her på dollar/yen.

På dagsgrafen har vi en nedadgående trendkanal, som vi for nyligt brød ud af i nedadgående retning. Disse udbrud fejler tit, når de sker samme vej som trendkanalen. I mine øjne fejlede det, da sælgerne ikke formåede at presse prisen ned, da prisen retracede tilbage til den nederste trendlinje. Vi har nu lukket stærkt inden for kanalen igen og burde rotere mod midterlinjen og derefter toppen.

Mit bias er derfor bullish på USDJPY.

Dagsgrafen for USDJPY ses nedenfor.

USDJPY

På timegrafen har vi et udmærket købsniveau i 109.900. Jeg er dog ikke så sikker på, at prisen kommer derned, da der er ret godt momentum hos køberne. Men kommer vi derned, så er jeg en glad køber. Target kan ikke rigtigt defineres endnu, da der mangler information i form af price-action.

Timegrafen for USDJPY ses nedenfor:

valutahandel

AUDJPY

AUDJPY er et andet yen-par, der også ser spændende ud.

Vi har et modstandsniveau på dagsgrafen, som prisen er blevet afvist fra flere gange. Modsat hvad man tit hører, så mener jeg, at jo flere gange et modstand- eller støtte-niveau bliver ramt af prisen, jo svagere er det og jo større sandsynlighed er der for, at prisen bryder igennem det.

Jeg holder øje med, om vi i løbet af den næste uges tid kan bryde op igennem niveauet og så vil jeg kigge efter at købe på et retracement tilbage til det niveau (igen, når støtte bliver brudt bliver det til modstand og vice versa).

Nedenfor er dagsgrafen for AUDJPY.

AUDJPY

Sammenfatning

Det var det for denne uge.

Jeg vil komme med opdateringer nedenfor artiklen, hvis jeg går ind i nogle af ovenstående setups. Så hold jer opdaterede her på siden.

I ønskes alle en god og profitabel uge.

Spørgsmål og kommentarer er som altid velkomne nedenfor!

 

 

 

2 kommentarer til “Tradingplan – uge 17

  1. “Vi kan se, at den populære 0.618 retracement rammer lige oven i vores level i 10.123.”

    Din analyse af vendingen i DAX var spot on i dag. Godt arbejde!

    1. Tak Lasse.

      Jeg missede desværre selv vendingen da jeg havde min entry-ordre liggende i 10.105.

      God weekend

      //Gustav Mejlvang

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *