The Cypher Pattern

I denne artikel tager vi fat på et relativt nyt og populært harmonisk mønster kaldet Cypher Pattern.

En Cypher er ikke endnu et mønster udviklet af af Scott Carney – men af Tradeempowered. Dette har skabt en del kontrovers på de sociale medier, men ikke desto mindre så er det et mønster på samme niveau. Det harmoniske mønster er sværere end de andre – og mange tegner det forket.

Vi vil i denne artikel vise dig, hvordan du tegner dette mønster korrekt, samt hvornår mønsteret er bedst at daytrade. For mere information omkring Fibonacci og harmoniske mønstre, så bør man læse artiklen Introduktion til Harmoniske Mønstre.

Hvad er The Cypher Pattern?

En Cypher er et af de få Fibonacci ekstensionsmønstre. Det vil sige, at det bruger Fibonacci-ratioer over 1 i form af 1.272 og 1.414.

Mange laver den fejl, at de tegner Fibonacci-ekstensionen fra AB – og ikke fra XA. Punktet C skal berøre 1.272 og må ikke lukke over 1.414 af XA. Hvis dette opfyldes, så afventer man, at prisen rammer 0.786 af XC, før man enten køber eller sælger. Derudover skal B retrace mellem 0.382 og 0.618 af XA. Dette kender vi fra de andre harmoniske mønstre.

På nedenstående billede har vi et bullish Cypher Pattern til venstre, hvor man køber ved D’et. Modsat på højre billede shorter man ved D’et.

Cypher Pattern

Eksempler på Cypher Pattern

Lad os tage nogle praktiske eksempler, så vi kan træne øjnene til at finde dem hurtigt i markedet. Som vi ved fra tidligere artikler, så skal vi holde øje med M og W strukturer.

På nedenstående billede har vi EURUSD på 1-times grafen fra starten af juni 2016.

Cypher-Pattern

Kan du få øje på noget?

Vi starter med at se, om vi har en 1.272-1.414 ekstension af XA.

The Cypher Pattern

Som vi kan se på ovenstående billede, så rammer C netop 1.272-1.414 zonen. Samtidig retracer B mellem 0.382-0.618. Så vi tegner nu 0.786 ind og sætter en købsordre i D’et. Vi får en tydelig reaktion i D’et i form af en bullish hammer, hvor candlesticket har en lang nedre væge.

Man kan med fordel lade sine vindere løbe ved hjælp af en trendlinje i stedet for at tage profit i 0.382 eller 0.618.

The-Cypher-Pattern

Lad os kigge på et bearish Cypher Pattern, som opstod i DAX i starten af juni 2016 på 1-times grafen.

Vi starter altid med et blankt chart. Cypheren opstår ved det der ligner en AB=CD med et efterfølgende retrace op.

the_cypher_pattern

Vi tegner Fibonacci ekstensionen af XA og ser, at prisen aldrig lukker under 1.414. Til gengæld laver den et langt spike, hvilket er tilladt i forhold til reglerne.

cypher pattern daytrade

Vi kan nu fuldføre mønstret og sætte en salgsordre i D’et ved 0.786.

På følgende billede kan man se den flotte reaktion og tilhørende bevægelse.

Cypher Pattern daytrading

Som det meste andet indenfor teknisk analyse, så virker det bedst når man handler med trenden.

Jeg har personligt bedst erfaring med at tage Cyphers, der fortsætter den etablerede trend. Vi ved at en bullish trend kræver højere bunde og toppe, hvilket betyder, at vi kan sætte Stop-loss under sidste bund. Hvis prisen falder under sidste bund, så er vores setup samt trenden brudt. Vi vil gerne ind i markedet så tæt på, hvor vi tager fejl, da det giver den mest favorable risk-reward ratio.

Følgende billede viser en Cypher, der handles med trenden og har en trendlinje, der understøtter D’et i Cypheren. Når flere ting bekræfter D’et, så bruger man begrebet confluence. Confluence øger sandsynligheden for, at mønstret bliver succesfuldt.

Cypher-Pattern-daytrade

Sammenfatning på The Cypher Pattern

Cypheren er klart et af de harmoniske mønstre, som er rigtig gode i trends. De kræver en smule træning, før man kan se dem hurtigt, men det er bestemt besværet værd at lære.

Man kan med fordel kombinere dem med trendlinjer og hidden divergenser i RSI (14).

I er meget velkomne til at stille spørgsmål eller kommentere på artiklen nedenfor.

2 kommentarer til “The Cypher Pattern

  1. Tusind tak for indlægget Daytraderland.com.

    – Hvad virker Cypher Pattern bedst på? Dagsgraf, timegraf? Og kan man evt. bruge det på en 5 minutters chart?

    Tusind tak på forhånd.

    1. Hej Leo,
      Jeg er ikke selv ekspert på disse mønstre, men jeg kender flere tradere, der bruger dem ned på 5-min og 15-min grafer. Så det vil jeg mene, at du sagtens kan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *