Scalping – få succes som Scalper

Denne artikel er den første i en artikelserie om de forskellige handelsformer indenfor daytrading. Ved handelsformer forstås ikke specifikke handelsstrategier, men mere de specifikke tidsrammer som en daytrader opererer på.

Den første handelsform – vi skal kigge nærmere på – er Scalperen.

Hvad er Scalping?

Hvis man er en Scalper, så bevæger man sig ind og ud af et instrument rigtig mange gange i indenfor blot én handelsdag.

En daytrade for en Scalper varer typisk fra et par sekunder og op til et par minutter. Det er en af de hurtigste former for daytrading (dog overhalet af High Frequency Trading algoritmer) og det er ikke usædvanligt, at der handles helt op til flere hundrede gange dagligt.

En Scalper drager fordel af de helt korte kursbevægelser og er derfor ofte meget højt gearet i sine positioner. Scalpere bidrager til den generelle likviditet i markedet og sørger for, at vi andre mere almindelige daytradere kan komme ind og ud af markedet, når vi har lyst.

Hvordan daytrader en scalper?

Der er mange strategier inden for Scalping. Mange af dem involverer order-flow – også kaldet Level 2 inden for aktiehandel.

Scalperen kan enten være en Trend-Follower, Breakout trader, Range trader eller en Mean Reversion trader.

Fordele ved Scalping

Der er adskillige fordele ved at daytrade med Scalping-metoden.

Scalperen behøver mindre volatilitet end andre handelsformer for at kunne tjene penge i markedet, da han typisk opererer på de helt korte tidsrammer, hvor der næsten altid er bevægelser.

Den høje frekvens af handler gør, at en Scalper – i hvert fald i teorien – kan vækste sin konto hurtigere, end en daytrader som har en lavere frekvens af handler.

En Scalper har altid lukket alle sine positioner, når arbejdsdagen er omme, og bærer derfor ingen risiko for gaps i markederne imellem handelsdagene. Ved kun at være inde i handler i meget kort tid ad gangen, så vil man være mindre eksponeret overfor ekstreme begivenheder.

Ulemper ved Scalping

Der er selvfølgelig også en række ulemper ved at være Scalper.

Handelsomkostninger æder typisk en meget stor procentdel af ens fortjeneste, da man typisk kun tjener 2-10 ticks per handel. Som Scalper er det derfor livsnødvendigt at have så lave handelsomkostninger som muligt (se vores guide til at vælge handelsplatform).

Da frekvensen af handlerne er meget høj, så er man mere tilbøjelig til at grave sig ned i et hul (draw-down), end hvis man har et lavere antal handler på en dag. Selvfølgelig kan man implementere en regressiv risk management strategi og have et stop-loss for dagen, men typisk vil man oftere se, at jo højere frekvensen er af ens handler, jo mere sandsynligt er det at blive påvirket psykologisk og dermed tage dårlige beslutninger.

Det er en meget stressende form for daytrading, da man nærmest konstant er inde i en handel.

Det er svært at analysere sine tidligere handler efterfølgende, hvis man har et meget stort antal daglige handler. Her er det praktisk talt umuligt at gemme screenshots af alle handler og analysere dem allesammen efterfølgende. Derfor misser alt værdien i en logbog.

Større risiko i og med at man er så højt gearet, så vil slippage have en meget større effekt. Generelt, så er daytrading mere risikabel,t jo mere du er gearet og desto strammere dit stop-loss er.

De fem vigtigste succeskriterier for en Scalper

  1. Fokusér på at handle et produkt med lave handelsomkostninger (spread), så din profit ikke bliver spist op af handelsomkostningerne.
  2. Vælg et marked med høj likviditet. Når du scalper og har et stop-loss på 3 tick, så skal du kunne komme ud. Er der lav likviditet, så er risikoen for slippage større.
  3. Hold øje med de planlagte økonomiske nyheder og forbered en strategi for disse. Der er større risiko for slippage ved udgivelsen af vigtige nyheder, så vær opmærksom på disse.
  4. Rigid risikostyring. Gør det helt klart for dig selv, hvornår du stopper ud for dagen og overvej eventuelt et regressivt risikostyringssystem, hvor man nedbringer gradvist sin positionsstørrelse i takt med at man taber.
  5. Du skal være en person som har en høj stressterskel, kunne ændre dit bias lynhurtigt og have hurtige fingre. Dette gælder dog også for daytraderen, men er især vigtige karaktertræk for en Scalper.

Et eksempel på en succesfuld scalper er traderen Flemming Kozok som kan være inde og ude af aktier flere hundrede gange i løbet af en dag.

Hvad mener vi om scalping?

Vi mener generelt, at scalping er en sværere handelsmetode at praktisere og blive profitabel i, end nogle af de andre, da handelsomkostningerne udgør en så stor procentdel af ens Risk to Reward ratio.

Det er ikke fordi, at der ikke findes dygtige og profitable Scalpere derude, men jeg kender personligt flere succesfulde daytradere end Scalpere.

Kommentarer og spørgsmål til Scalping

Hvad er din erfaring med Scalping?

Har du nogle gode eller dårlige oplevelser, som du har lyst til at dele med os andre? Så skriv endelig en kommentar under artiklen.

Gustav Mejlvang

Gustav Mejlvang is experienced day trader particular interested in trading algorithms, strategy development and software.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *