Nødvendige redskaber for en daytrader

noedvindige_redskaber

Daytrading lyder som en dejlig, simpel levevej. Man sætter sig ned ved sin computer, handler lidt i markedet, og så kan man tjene penge.

Men helt så simpelt er det selvfølgelig ikke. Daytrading skal opfattes præcist som enhver anden forretning, hvor man skal have styr på udstyr, træning, backup-planer og meget mere.

Så i denne artikel gennemgår, hvad der skal til for at kunne daytrade med profit.

Lad os starte med at kigge på hardware.

Computeren

Et væsentligt værktøj til daytrading er selvfølgelig en computer. Set i forhold til, at det er et af de vigtigste værktøjer i din daytrading-forretning, så bør der ikke spares her. En anden ting er jo, at de fleste mennesker alligevel skal bruge en computer i dagligdagen, så det er jo ikke nødvendigvis en computer, der kun skal bruges til daytrading.

Mulighed for at koble flere skærme på er vigtigt

Helt grundlæggende skal det være en hurtig computer med et kraftigt grafikkort, så man kan trække sine grafer ud på flere end blot én skærm.

Du vil blive overrasket over, hvor behageligt det er at have 2-3 ekstra skærme koblet til din computer, så du kan arbejde effektivt samtidigt med, at du holder øje med markederne. Skærmene behøver ikke være den ypperste kvalitet, da de skal bruges til at aflæse grafer og ikke til at redigere fotos i højopløsning, så dem kan du som regel køber for under 1.000 kroner stykket.

For blot få år siden var en sådan computer meget dyr, men i dag kan de fleste stationære computere i prisklasen fra 5.000 til 7.000 kroner klare jobbet fint.

Så spørg endelig ind til grafikkort og mulighed for at tilføje flere skærme, inden du vælge din computer.

En bærbar er ikke nødvendigvis en fremtidssikret løsning

De bærbare computere er en smule dyrere, men er ikke nødvendigvis bedre, da de ofte er sværere at få til at køre flere samtidige skærme. Fordelen ved de bærbare computere er dog, at de forsat kan benyttes, når strømmen ryger i hele huset, forudsat at internettet stadig virker.

Det kan være meget behageligt at sidde med en bærbar i skødet i sofaen og handle, imens man ser Netflix med familien, men det anbefales ikke.

Hvis du vil være en seriøs og profitabel daytrader, så anbefaler vi dig at sætte en arbejdsstation op på et kontor. Det gør ikke noget, at du sidder derhjemme i kælderen, men det er vigtigt, at du ikke konstant bliver forstyrret, da det øger risikoen for fejldispositioner betragteligt.

Trådløs mus og keyboard kan være farligt

Det kan virke meget fristende at gå efter trådløst mus og tastatur, men lad være med det.

Du skal bare én gang prøve at sidde og scalpe løs i markedet for så at opdage, at din mus eller tastatur pludselig er løbet tør for strøm uden advarsel. Så bliver det meget hurtigt en dyr fornøjelse. For mig kostede det – udover en del tabte penge – også en smadret skærm i ren frustration.

Så tænk dig godt om.

IT sikkerhed er meget undervurderet

Risikoen for phishing, malware o.lign er stadig stigende, men desværre meget undervurderet. Men husk på, at hvis du sløser med din sikkerhed, så risikerer du en dag at vågne op til en tom handelskonto.

Hvis du vil øge din sikkerhed mest muligt, så anbefaler vi dig, at du udelukkende benytter din arbejdscomputer til daytrading og i stedet køber en separat computer – f.eks. en bærbar – til dine andre ting som e-mail, Facebook, Skype osv. Derudover så bør du også bruge de ca. 300-500 kroner årligt på et rigtig godt anti-virus software. Dermed reducerer du samlet set chancen for, at der kommer virus på din arbejdsstation.

Risikoen for ondsindede angreb bliver ikke mindre af, at du måske bliver kendt i branchen som en succesfuld daytrader (vi taler desværre af erfaring!), så gør en ekstra indsats her for at begrænse risikoen.

Stabil og hurtig internetforbindelse(r)

Lige som ved computerdelen, så er internetforbindelse næsten unødvendig at skrive om i dag. Langt de fleste områder har i dag mulighed for rigtigt hurtigt internet til ganske overkommelige priser.

Det månedlige abonnement for en high-speed internetforbindelse er igen noget, der skal indregnes i dine forretningsudgifter i din tradingforretning.

Reserveforbindelse til internettet

For mange daytradere er dette ikke en absolut nødvendighed, men belært af erfaring har jeg personligt købt mig til en ekstra internetforbindelse, hvor jeg ikke er afhængig af kabler i jorden. Dette kan enten være via mobilnettet eller lignende.

Grunden til dette er, at man altid kan være uheldig og der bliver gravet et kabel over et eller andet sted. Dette sker formentlig på det mest uheldige tidspunkt, hvor du sidder i en tabsgivende position, hvor du skal skynde dig ud. Pludselig ryger forbindelsen med store tab som følger. Hvis du har store beløb i spil i din daytrading, så er det månedlige beløb til en ekstra forbindelse en relativ billig forsikring. Overvej det.

Reservebatteri

De fleste har i dag mulighed for at have en bærbar computer som back-up. Dette sikrer dig imod strømsvigt for så vidt angår computerkraft.

Men hvis din eneste internetforbindelse er afhængig strøm til en router, så kan det være en god ide at have en back-up batteripakke, som kan sikre dig strøm i en periode til at få lukket dine handler med.

Sådan en batteripakke kaldes normalt for Uninterruptable Power Supply eller bare UPS. De koster fra 600 og opefter afhængig af batterikapaciteten og er noget, man kraftigt bør overveje, hvis man handler meget kortsigtet og med høj gearing. Her kan 15 minutter uden strøm og adgang til internettet være katastrofalt.

Her er et link til UPS-kategorien hos EDBpriser.dk.

Trading apps fra din broker

Som alternativ til ovenstående, så kan man også bruge en trading-app til smartphones eller tablets fra ens broker.

Hvis dette kører trådløst og er uafhængig af din strømforsyning er dette en glimrende og billig løsning i opstarten.

En anden ting du altid bør have liggende ved din tradingcomputer er telefonnummeret til din brokers tradingdesk (dette kan du som regel finde på brokerens hjemmeside). Så kan du ringe direkte til din broker, hvis deres platform går ned, og du kan så lukke en aktiv handel hurtigt.

Praktisk kontorindretning

Når du skal sidde mange timer og daytrade, så er det vigtigt, at du tænker på dit fysiske arbejdsmiljø, så du ikke bliver slidt op.

Skærme

De fleste daytradere kan godt lide at have to eller flere computerskærme i stor størrelse, når der skal trades.

I dag koster sådan en skærm ikke alverden. Men undgå de allerbilligste, så du ikke anstrenger dine øjne, og så du har stort overblik.

Du kan med fordel skrue ned for lysstyrken om aftenen, så dine øjne ikke får alt for meget lysinput inden sengetid, så sover du hurtigere og bedre.

Skrivebord og kontorstol

Når du skal side mange timer ved skærmen, så er det vigtigt at du har et skrivebord indstillet i den rigtige højde samt en god kontorstol. Vi anbefaler dig at købe et hæve/sænkebord, så du i perioder kan stå op og skåne ryggen, samt en god kontorstol, der kan indstilles efter behag.

Det kan virke som ligegyldige detaljer, men efter 1.000 timer ved skærmen bliver det tydeligt, hvorfor dette skal overvejes.

Jeg vil personligt hellere købe noget rigtig lækkert brugt, end noget dårlig kvalitet fra nyt.

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

19 kommentarer til “Nødvendige redskaber for en daytrader

    1. Hej Kim,
      Undskyld det sene svar. Dit spørgsmål var ikke lige dukket op på min liste.

      Når du spørger til en seriøs broker, er det så til daytrading du tænker på?

      HH

    1. Hej Lars,

      Tak for feedback!

      Du har ret i, at artiklen er lidt tynd og godt kunne bruge en del flere links.

      Vi går i gang med at redigere artiklen.

  1. Mht lys på skærme om aftenen så kan jeg anbefale f.lux (https://justgetflux.com/) – det justerer farven i lyset så det blå lys reduceres hvormed øjnene kan slappe af.
    Skærmen bliver lidt rødlig og man skal måske lige vende sig til det, men det virker rigtig rart for øjnene.
    Man skal angive hvor i verden man er og så justerer den selv lyset om aftenen.

    1. Godt indspark Kenneth. Det er netop vigtigt at passe på øjnene, når man sidder så mange timer foran skærmen.

  2. Hej Tradere
    Jeg skal til at i gang og har indset at jeg skal have noget ordentligt gear 🙂
    Er der nogle af jer der kan anbefale en stationær pc der er god til Trading med 3 skærme og evt. Skærme der dur ?
    Håber at kunne bruge tiden på at lære faget og ikke på research af pc grej 🙂

    Bedste hilsner

    Mikkel

  3. Jeg bruger en iMac med to ekstra 27″ skærme. Det er jeg rigtig glad for.

    Hans-Henrik, fik du solgt dine ekstra PC-skærme?

    1. Hej Mikkel,
      Jeg har 1-2 24″ skærme der står helt nye i indpakning, som er rigtigt gode.

      Med hensyn til computerkraft, så kan du efterhånden få rigtig meget til fornuftige penge. Hvis det er PC, så skal du gå efter en i5 eller i7 processor. 6-8 GB Ram er rigeligt og så foretrækker jeg en såkaldt SSD-harddisk, idet de arbejder lynhurtigt. hvis du skal have 2-3 skærme på, så skal du sikre dig hos sælgeren, at der sidder et fornuftigt grafikkort i maskinen. Men som sagt så er de fleste computere i dag rigtigt gode til opgaven så snart du bevæger dig op i 5-7000 kr. for stationære pc’ere og 6-9.000 kr. for bærbare.

      1. Hej Hans Henrik og Robin
        Tak for jeres hurtige svar 🙂
        Jeg må indrømme at jeg aldrig har brugt et forum før og antog at når man skulle skrive ens mail at svar elleer besked om svar kom via mail …. Så blev jeg klogere 🙂
        Jeg går på jagt efter stationær med de krav i har anbefalet….
        Du må meget gerne sende mig noget på mail om de 2skærme du har liggende så der ikke går dba.dk i tråden 🙂
        På forhånd mange tak
        Mikkel

  4. Hej.
    I perioder, har jeg selv siddet 15 + timer dagligt foran skærmen. Sidste sommer begyndte jeg pludseligt at se dobbelt. Jeg gik til læge – blev henvist til øjenlæge og endte i en MR scanner, da de frygtede det værste. Heldigvis var konklusionen stress og ekstrem overanstrengelse. Men jeg døjer stadig periodisk med synet – også når jeg bare tager en 9-10 timers dag foran skærmen.

    Er der nogen der har nogle helt konkrete forslag til de bedste skærme, med det mest roligt og mindst øjenbelastende billede?

  5. Hej Jacob,

    Jeg arbejder også rigtig mange timer foran skærmen og har ikke har haft de samme problemer. På kontoret benytter jeg en 27″ iMac med to ekstra skærme. Derhjemme om aftenen anvender jeg en 15″ MacBook Pro.

    Jeg har primært fokuseret på at reducere produktionen af melatonin i mine øjne, så jeg kan falde naturligt i søvn, ved dels at have baggrundslys i lokalet samt gradvist skrue ned for lysstyrken på med min MacBook Pro i løbet af aftenen.

    Det er især det blå lys, som belaster dine øjne og ødelægger din søvnrytme.

    Jeg kender et par amerikanske venner, der bruger dette software til at reducere lysstyrken helt automatisk: http://www.howtogeek.com/199303/reduce-eye-strain-and-get-better-sleep-by-using-f.lux-on-your-computer/

    Men som sagt så gør jeg det manuelt.

    Om der findes skærme der er særlig gode til den slags, det ved jeg ikke. Jeg vil umiddelbart tro, at det hele kan styres med den rette software. Men jeg prøver lige at spørge på http://www.DaytraderForum.dk, om de skulle have konkrete anbefalinger på skærme.

  6. Hejsa

    Nu er jeg komplet nybegynder til daytrading, og jeg ville høre om der var nogle brokers som i kunne anbefale. Hvis i evt. har nogle gode tips til daytrading så må i endelig også skrive dem til mig.

    Nikolaj 😀

    1. Hej Nikolaj,
      Tak for din besked.
      Når man er ny daytrader, så er en af de rigtigt vigtige beslutninger, hvilken broker man vælger. Det er både et spørgsmål om troværdighed fra brokeren og ikke mindst om, hvad handelsprisen er.
      Vi har igennem nogle måneder testet en lang række brokers, og har især udvalgt én, som vi er rigtigt glade for.

      Du finder siden her: https://www.spreadmarket.com/dk/

      Her kan du teste deres demo gratis i en måned, hvor efter du kan beslutte dig. Jeg er selv startet med at trade hos dem, så hvis du har spørgsmål, kan du altid skrive, så kan det være, jeg kan svare 🙂

      Der kommer også snart en anmeldelse af både dem og flere andre brokers her på siden.

    1. Hej Claus,
      Jeg ved at SpreadMarket er ved at opbygge hele deres platform på dansk også. Og jeg ved at både deres spreads og deres FAQ-side oppe om ganske kort tid.
      Jeg skal nok lige holde øje med, om det bliver lagt op 🙂

      HH

      1. Hej Hans Henrik,

        Tak for dit svar.

        De har FAQ siden oppe at køre nu.

        Spreads kan jeg dog stadig ikke se på deres hjemmeside, hvilket må siges at være en mangelvare hvis man vil tiltrække nye kunder.

        Jeg vil se frem til en større gennemskuelighed fra deres side, en Dansk platform, samt en evt. anmeldelse af dem her på siden.

        De bedste hilsner Claus

  7. Udover hardware, pålidelig broker og din forretningsplan, kræver det en økonomisk kalender, og du er “flat” ved nyheder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *