Dagens handler

Så har jeg afsluttet fredagens handler og alt i alt var det en fin aflutning på ugen. Det endte med tre handler, hvoraf to af dem var vindere og en taber (som burde have været en vinder). Det skal dog siges at jeg har besluttet at halvere min risiko per handel til 0,5%, derfor er beløbene ikke så store som de plejer.

Der er noget at lære af alle tre handler, så jeg vil kort lige gennemgå dem hver især herunder.

GBPJPY

GBPJPY var den første handel og den triggede allerede i går nat kl 02.30 som i kan se ovenfor. Det er dejligt at man ikke skal tænke på at spreadet stiger om natten, da spreadet er fast og lavt på SpreadMarket.

Men det første jeg gør om aftenen når jeg påbegynder min analyse til dagen efter, er at se på dagsgrafen om der er et bias. Det var der, der var nemlig et HHLC som gav mig mit target.

Her er et billede af dagsgrafen med HHLC bias:

På timegrafen var vi netop brudt under et vigtigt støtteniveau som nu burde fungere som modstand hvis vi testede det fra den anden side. Tjek også hvor vi vendte rundt efter det store fald (du kan forstørre billedet hvis du trykker på det).

Der var ikke meget håndtering af handlen, som hurtigt ramte target. Handlen resulterede i 4R.

AUDJPY

AUDJPY var en anden kandidat jeg havde på min liste til i dag. Dog var der ikke noget støtte/modstandsniveau som jeg kunne på ind på, så derfor brugte jeg en variant af Hans Henriks 5/1 metode, bare på 15min grafen til at finde mit entry.

Den er jeg begyndt at bruge når der er et bias fra enten dags eller ugegrafen, men ikke noget niveau. Det er nemlig alt for sjældent at jeg kommer med på nogle af de biases og derfor er jeg begyndt at implementere metoden i min trading.

I går aftes dannede vi en Bearish Engulfing, som havde en smule højere sandsynlighed for at virke eftersom at vi de to sidste dage havde positive dage. Dagsgrafen så således ud:

Som sagt var der ikke noget niveau, så jeg ventede på at vi brød under en trendlinje som jeg tog som mit entry. Stop loss blev sat lige over den seneste top og target var mit bias target fra dagsgrafen.

Her kan i se 15min grafen hvor jeg tog min entry:

Handlen ramte hurtigt target og gav 2.25R. Som i kan se fortsatte markedet ned uden mig, men det er ikke noget jeg er ærgerlig over at have misset. Handlen var helt efter planen.

GULD

Guld var også på min liste til i dag til en mulig købskandidat hvis vi kunne få et brud på en 15min fraktallinje. Det gjorde vi, men det næste candle efter min entry gav tegn på svaghed og jeg valgte at lukke handlen til -0.5R, som faktisk var imod mine regler. Target var 4R, men jeg ville have været stoppet ud på mit trailing stop til +1.2R, hvis jeg havde fulgt mine regler.

Her er 15min grafen med min entry og exit:

Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over og det er allerede noteret i min “sorte bog” af fejl som jeg af og til laver. Det kan være lidt hektisk når man har tre handler i gang på samme tid, men man bliver nød til at holde hovedet koldt og stole på sine regler, det er det de er til for 😉

Jeg håber i andre havde en god trading dag. Jeg lukker dagen af med et samlet resultat på +5.75R.

God weekend, og vi ses til det næste tradingplan webinar på mandag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *