Tradingplan – uge 40

Så er det igen tid til at kigge på, hvad der rører sig i de finansielle markeder og de bedste muligheder for daytrading til den kommende uge.

Kina holder lukket hele ugen og Tyskland er lukket mandag. Dog tror jeg stadig, at vi får en god og volatil uge. Vi har blandt andet Non-Farm Payrolls rapporten, som udkommer fredag, og så er der jo alt balladen med Deutsche Bank.

Jeg kigger på følgende setups i denne uge:

Aktieindeks

Vi kigger på de tre store indeks.

DAX

Vi fik et rigtig stærkt luk her i fredags. Ugegrafen endte som en aldeles bullish candlestick. Mit bias for ugen er klart bullish, så jeg søger derfor primært efter at gå lang i markedet.

Mandag vil jeg kigge efter at købe 10.439 på et retracement. På swingtrading fronten afventer jeg et break-out af de 10.550 og vil derefter forsøge at gå lang på en retest.

FTSE100

Footsie ser generelt også bullish ud. Jeg afventer et break-out af niveauet i 6.940. Hvis vi kan vi få et stærkt luk på dagsgrafen over niveauet, så vil jeg købe på en re-test.

Skulle vi få et kraftigt sell-off (hvilket jeg ikke regner med), så har jeg en aktiv købsordre nede i 6.736 med et stop-loss i 6.715 og et target i 6.766.

Dow Jones

På Dow Jones har jeg to setups.

Det første er en potentiel short mulighed. Kan vi fake-breake (dvs bryde det og lukke under på samme candlestick på timegrafen) niveauet i 18.450, så vil jeg tage en kortsigtet short handel. Jeg vil dog rigtig gerne se, at prisen er forbi Dagens ATR for dagen.

Det andet setup er en fortsættelse af den bullish trend. Jeg vil gerne se, at vi kan få et stærkt break-out af niveauet i 18.370 og vil så købe på en re-test.

Råvarer

Vi kigger på guld, sølv og olie.

Guld

Guld er teknisk set stadig i en optrend, hvis man kigger på uge- og dagsgrafen. Kursen ligger stadig i et bull-flag, men jeg begynder at se bearish tegn i form af price-action. Jeg har i skrivende stund en aktiv salgsordre oppe i 1.333,5 med et stop-loss i 1.336,4 og target i 1.328.

Til gengæld kunne vi godt få en bear-trap ved et fake-break (et brud under og et luk over på dagsgrafen) af 1.310. Får vi det, så vil mit bias skifte til bullish, og jeg vil aktivt søge at komme ind i markedet på en lang position.

Sølv

Billedet på sølv er meget det samme som på guld.

Vi ligger stadig i vores trendkanal på dagsgrafen og er teknisk set stadig i en opadgående trend. Vi har dog en bearish Shooting Star candlestick på dagsgrafen.  Hvis vi kan lukke under niveauet 18.9 på dagsgrafen, så vil jeg sælge en re-test af niveauet i 19.

Ligesom på guld, så ser jeg også mulighed for en bear-trap ved et fake-break (brud under og luk over på dagsgrafen) af 18.36. Sker dette vil mit bias skifte til bullish, og jeg vil forsøge at gå lang.

Olie

Vi har en Inside Bar på dagsgrafen fra i fredags. Jeg er to setups, alt efter hvilken vej vi bevæger os mandag.

Hvis vi kan starte mandag med at retrace og derefter trende op og fake-breake 48.96, så vil jeg formentlig tage en short position i forventing om en Inside Day Failure. Target vil da være nede i 47.

Det andet setup er et købssetup. Hvis vi kan vi starte mandag med at falde (uden at bryde fredagens top i 48.26), så vil jeg købe retesten af niveauet i 46.18 hvor vi også har vores 50% Fibonacci ratio. Stop-loss vil være nede i 45.40 og target vil være oppe i 48.37.

Valuta

De fleste valutapar ligger og konsoliderer i trading ranges. Der er derfor relativt få setups til den kommende uge. Dog ser det ud til, at trenden på flere yen-par er ved at skifte til bullish.

EURJPY

EURJPY ser ud til at have dannet sig en base og begynder vise tegn på en optrend. Jeg vil gerne se et stærkt luk på dagsgrafen og vil så købe på en retest i 114.11.

GBPJPY

Også her har vi begyndende takter til en optrend.

Vi har lavet en rund bundformation og er begyndt at få højere bunde og højere toppe. Jeg afventer – ligesom på EURJPY – et stærkt luk på dagsgrafen og vil så købe på en retest i cirka 132.

EURUSD

Vi har stadig vores Inside Week Failure bias i spil fra sidste uge.

Target er ikke ramt endnu og jeg kigger stadig efter at komme med op en lang handel. Jeg køber 1.125 på en re-test ved et succesfuldt break-out. Target ligger oppe i 1.1285.

GBPUSD

GBPUSD er også en kandidat til en potentiel trend reversal. Jeg vil gerne se et bullish luk på dagsgrafen og vil derefter købe på en retest i 1.302.

USDJPY

Sidst, men ikke mindst, har vi USDJPY. Vi har her en Inside Bar på dagsgrafen fra i fredags. Kan vi fake-breake 100.74 på timegrafen, så vil jeg gå lang i forventning om en Inside Day Failure. Target vil være oppe i 101.8.

Her er denne uges video. God fornøjelse!

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv endelig nedenfor.

Gustav Mejlvang

Gustav Mejlvang is experienced day trader particular interested in trading algorithms, strategy development and software.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *