Quasimodo

kursmonstre-quasimodo

Quasimodo er et af de bedre performende kursmønstre i forhold til price-action. Det viser, hvornår markedet er klar til at ændre retning og fanger oftest daytraders på det forkerte ben.

Quasimodo opstår i alle typer af markeder og på samtlige tidsrammer. Det minder en smule om en hoved og skulder formation med et par enkelt twists.

Lad os kigge på selve kursmønstret.

Short-handel med Bearish Quasimodo

Følgende forudsætninger skal være opfyldt:

  1. Prisen er ved en modstandszone på en højere tidsramme.
  2. Der skal være en opadgående trend.
  3. Prisen stiger over sidste top og laver en ny top.
  4. Prisen falder tilbage og laver en højere bund.
  5. Prisen stiger over sidste top og laver en ny top.
  6. Prisen falder tilbage og laver nu en lavere bund end den sidste.
  7. Prisen stiger igen tilbage til den tidligere top, men formår ikke at stige over den tidligere top.

Ved punkt 7 tager man en short position.

Stop-loss sættes over sidste top. Target er op til den enkelte daytrader.

Setuppet ser således ud:

Quasimodo short

Long-handel med Bullish Quasimodo

Følgende forudsætninger skal være opfyldt:

  1. Prisen er ved en støttezone på en højere tidsramme.
  2. Der skal være en nedadgående trend.
  3. Prisen falder under sidste bund og laver en ny bund.
  4. Prisen stiger igen og laver en højere top.
  5. Prisen falder under sidste bund og laver en ny bund.
  6. Prisen stiger igen og laver en højere top end den sidste.
  7. Prisen falder igen tilbage til den tidligere bund, men formår ikke at falde under den.

Ved punkt 7 tager man en lang position.

Stop-loss sættes under den sidste bund og target er igen op til den enkelte daytrader.

Det ser således ud:

Quasimodo long

Eksempler på anvendelse af Quasimodo i DAX

Lad os kigge på et par eksempler i DAX for at illustrere, hvordan mønstret udspiller sig rent praktisk.

Bearish Quasimodo

Nedenstående er et eksempel fra maj 2016 på 1-times grafen.

Quasimodo

Vi får først en bevægelse opad. Så laves en højere bund og dernæst en højere top. Herefter falder prisen tilbage igen og laver en ny højere bund. Sidstnævnte er det vigtigste element i mønstret. Vi får herefter et tilbagetræk præcist op til venstre high og fuldender dermed en bearish Quasimodo. Her går man short med stop-loss over new high og target fastsættes individuelt.

Bullish Quasimodo

Nedestående billede er et eksempel på en Bullish Quasimodo, hvor vi får lange candlestick væger i vores vendingszone, hvilket indikerer køberpres. Herefter fortsætter prisen op i et godt stykke tid, hvilket giver en rigtig fornuftig risk-to-reward-ratio.

bullish Quasimodo

Man kan her se, hvordan en Quasimodo kan give et tidligt entry i en hoved-og-skulder formation, hvor target bliver længden fra neckline til hovedet.

Quasimodo dax

Sammenfatning

Quasimodo er et kursmønster, der opstår hyppigt i mange markeder. Det er derfor en god idé, at have dette kursmønster i baghovedet, når man sidder og daytrader.

Det er ikke den hellige gral til evig profit i din daytrading, men mønstrets stærke risk-to-reward-ratio gør det attraktivt at daytrade.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *