Hvorfor fejler kursmønstre?

fejlede-monstre

Den fejlede skulder-hoved-skulder-formation i DOW er næppe gået nogen daytradere forbi. Mønstret blev flittigt delt på diverse forums og flere skrev, at det er nu, at markedet krakker.

Lad os prøve at tage et kig på et citat fra Tom Dante: 

“When everyone spots a head and shoulders, it will never work under any condition even if its end of the world.”

Det vil med andre ord sige, at når alle forventer, at markedet bevæger sig i en bestemt retning, så sker det modsatte.

Hvorfor fejler kursmønstret?

På nedenstående billede af den fejlede skulder-hoved-skulder-formation i DOW samles en masse short-ordrer ved bruddet af neckline. Dette danner en såkaldt Liquidity Pool, hvor markedsdeltagere med mere kapital end retail traders har mulighed for at få fyldt deres ordrer. Samtidig ligger der stop-loss ordrer over neckline, og når de først bliver fyldt stiger markedet hurtigt.

skulder-hoved-skulder

Vi er alle forudindtagede

Derfor skal man som daytrader være bevidst om, at de klassiske kursmønstre tit fejler. Dette bliver dog oftest ignoreret, da daytradere – mig selv inkluderet – lider af en konfirmation bias. Vi lægger helt naturligt mærke til alle de gange, hvor vi bliver bekræftet i, at en skulder-hoved-skulder-formation lykkes, men ignorer derimod alle de gange, hvor formationen fejler.

Ifølge Tom Bulkowski’s statistikker omkring Busted Patterns (fejlede kursmønstre), så fejler cirka 28% af alle skulder-hoved-skulder-formationer. Dette er næsten hver tredje!

Min egen backtesting viser også klare signaler på, at skulder-hoved-skulder-kursmønstret fejler, når der er en højere højre skulder.

skulder_hoved_skulder

 

Nedenfor har vi endnu et eksempel i DOW på 4-timers grafen. Vi ser igen samme tendens i form af et stærkt rally, efter at prisen har testet neckline. Læg mærke til højre skulder.

dow skulder hoved skulder

Et andet tegn på at kursmønstret fejler er, hvis det opstår efter en etableret bund.

Et eksempel herpå var efter det skarpe fald under finanskrisen i 2008, hvor vi fik en skulder-hoved-skulder-formation i den efterfølgende stigning. Her forventede flere endnu et kraftigt fald, men faldet udeblev og flere daytradere blev fanget på det forkerte ben.

Det så sådan her ud:

daytrading skulder hoved skulder

Sammenfatning

Budskabet med denne artikel er ikke undermine klassisk teknisk analyse. Det er bestemt rigtig godt at lære og vil øge dine resultater indenfor daytrading betragteligt.

Men at du kender teorien er ikke ensbetydende med, at teknikken rent faktisk fungerer i praksis hver eneste gang kursmønstret opstår. Som vi så ovenfor, så viser statistikker at f.eks. skulder-hoved-skulder-formationen kun virker 72% af gangene. Men hvis vi er opmærksom på de situationer, hvor det hyppigst ikke virker, så kan vi stadig få rigtig stor succes med det kursmønster i vores daytrading.

Årsagen til at kursmønstrene fejler er netop ikke, at teorierne bag modellerne ikke virker, men det simple forhold, at når alle daytradere kigger på det samme kursmønster og forventer det samme resultat, så må vi være forberedte på, at det modsatte sker. Dette går i branchen under fænomenet Contrarian Trading:

“Put simply – if you follow the herd, you will be led to the slaughterhouse” – Investopedia

daytrading

Spørgsmål eller kommentarer?

Så skriv endelig i kommentarfeltet nedenfor.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *