Heikin-Ashi-grafen

heikin-ashi-grafen

En af de graftyper, der stille og roligt er ved at vinde frem hos mange daytradere er den såkaldte Heikin-Ashi graf.

Denne graf minder utroligt meget om almindelige candlesticks ved første øjesyn, men der er nogle ret afgørende forskelle. Heikin-Ashi er japansk og betyder noget i stil med gennemsnitlig hastighed. Når denne graftype skal vises, så bruger man ikke blot åben, høj, lav og lukkekurs for den enkelte tidsramme. Ved Heikin-Ashi bruger man både data for den nuværende tidsramme og for den forrige, hvor man på forskellige måder udregner gennemsnittet for de to. Vi vil ikke her gå i detaljer med udregningerne, men forskellen mellem de to ses her, hvor vi kigger på guld på 15-minutters tidramme.

Først ser vi grafen med almindelige candlesticks:

Guld-candle1-heiken

Og nu ser vi præcist den samme graf, blot som en Heiken-Ashi graf:

Guld-candle2-heiken

Som du måske kan se, så får vi her et meget roligere billede. Der er ikke så meget springen mellem røde og grønne candles, når der bruges Heikin-Ashi, idet man her bruger gennemsnit mellem de forskellige candles. Dette gør, at der skal noget mere bevægelse til, før de enkelte barer skifter farve. Hos mange daytradere virker dette tillokkende, idet man nemmere kan holdes inde i en lang trend på grund af de lange perioder med ens candles.

Der er selvfølgelig en bagside ved denne graftype, idet den ikke reagerer helt så hurtigt og ikke viser helt de samme øjeblikkelige forskelle i grafen, når kampen mellem købere og sælgere intensiveres. Men dette er for mange en lille pris at betale, hvis man kan få en mere rolig graf at kigge på i sine analyser.

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *