På bagkanten af Brexit

Så kom vi endelig over den frygtede 23. juni og Brexitafstemningen i Storbritannien. Hold da op en rutsjebanetur vi har fået os de sidste par dage.

I tilfælde af at nogle af jer har misset begivenhedernes gang, så kommer her et hurtigt resume.

Tiden op til Brexit

I den seneste måned har meningsmålingerne stille og roligt bevæget sig i retning af et “leave” til EU i Storbritannien. Dette har fået kurserne presset godt i bund, og alle var begyndt at forholde sig til det lidt abstrakte scenarie, at et EU-land vælger at forlade EU.

Men så de sidste 5-6 dage op til afstemningen begyndte forskellige målinger at pege i retning af et “remain” – og alle kurserne strøg i vejret igen.

Englænderne overrasker alle

Da englænderne så endelig satte deres fødder i stemmeboksene endte det med et overraskende “leave” til EU, hvorefter markederne kvitterede med massive fald fra morgenstunden. Flere store indeks var nede med 6-8% de første par timer fredag morgen, hvorefter de stille og roligt rettede sig og genvandt lidt af det tabte.

En af de hårdest ramte sektorer var bankerne, som blev ramt af en stor usikkerhedsfølelse omkring renter, valutakryds, intrabankudlån osv. Da London City jo er et kæmpe finanscentrum, er der helt sikkert i tusindvis af uafklarede spørgsmål, der nu skal besvares i den kommende tid.

Dette er den nemme del af fortællingen, nemlig hvad der er sket.

Tiden efter Brexit

Nu er det spændende spørgsmål så: hvad vil der ske fremover?

Før jeg begynder at grave lidt i dette store spørgsmål, så kan jeg lige så godt sige, at hvis I i den kommende ti møder personer, der mener at kunne forudsige præcist, hvad der vil ske nu, så kan I roligt betragte dem som lettere utilregnelige. For sandheden er, at ingen ved, hvad der kommer til at ske. Vi er i noget nært 100% ukendt territorium. Men lad os alligevel se lidt på nogle af de ting, der nok vil dukke op, når støvet fra afstemningen begynder at lægge sig.

Medierne finder et nyt fokus

En ting jeg med relativ stor sikkerhed tør forudsige er, at medierne nok skal finde noget nyt at fokusere på. Det er velkendt, at medierne kun kan fokusere på én større international faktor ad gangen. Det har tidligere været USA’s låneloft, Grækenland, Japans gæld, Kinas vækst eller mangel på samme osv. Nu har det så i den seneste måneds tid været Brexit-afstemningen.

Selvfølgelig vil medierne også i den kommende tid skrive om Storbrittaniens udtræden af EU, men det vil formentlig ikke længere være deres primære fokus. Noget af det, der er værd at overveje er, hvilket område der nu bliver den kommende katastrofe. For medierne har det med at kunne puste til gløderne i diverse internationale krise-bål og dermed påvirke markederne. Det er vigtigt at holde øje med mediernes næste fokus, så man kan undgå at vade blindt direkte ind i en dårlig investering.

Så medierne vil i løbet af sommeren helt sikkert finde en ny katastrofe at formidle til de nyhedsgrådige finansmarkeder.

Ingen kan forudsige hvilken det bliver, men den kommer. Det er ganske vist.

Hvad nu med Skotland og Nordirland?

Som I måske husker, så stemte Skotland for kort tid siden om løsrivelse fra England. De valgte dog at blive under storebrors beskyttende paraply. Men det var dengang. Hvad så nu? Kig engang på artiklen her fra Jyllandsposten.

Her kan du se, hvordan der blev stemt i Brexit-afstemningen. Det er ganske slående at se, at samtlige skotske valgkredse stemte “stay/remain”. Så nu har EU-tilhængerne i Skotland valgt at blive under Storbritanniens sikre rammer, hvorefter Storbritannien mod alt forventning vælger at løsrive sig fra EU.

Der vil nu formentlig komme en større diskussion i Skotland omkring forholdet til Storbritannien igen. Jeg ser det som sandsynligt, at man i løbet af en årrække vil forsøge at løsrive sig igen for så at kunne søge om direkte medlemskab i EU.
Hvad NordIrland angår var billedet ikke helt så entydigt, men der er dog allerede nu røster fremme om at de skulle løsrive sig, hvilket nok ikke bliver aktuelt i den allernærmeste fremtid. Men der er rodet godt og grundigt rundt i det politiske billede i Storbritannien. Hvis englænderne stemte “leave” for at dyrke drømmen om fordums storhed, så kunne billedet godt gå hen og blive det modsatte, idet deres partnere i Storbritiannen åbenbart har mere lyst til EU end englænderne selv.

Englands fremtidige forhold til EU

EU-modstanderne i England har i hele valgkampen talt om, at man selvfølgelig vil kunne få en ny og bedre aftale med EU.

Men hvis vi kigger lidt nøgternt på denne påstand, så tror jeg ikke, det kommer til at gå helt så nemt endda. For hvad vil der ske i det øjeblik at EU-toppen lader England få en super handelsaftale med EU på trods af udmeldelsen? Jeg tror vi alle tænker det samme!
De første 10 EU-lande ville dagen efter stå klar med en form for udmeldelsesafstemning eller i hvert fald med truslen om det.

Mit gæt er, at EU rigtigt gerne vil have England bundet tæt til sig. Men jeg tror ikke de tør lade forhandlingerne gå nemt. De er tvunget til at presse England på alle punkter for at signalere til alle andre lande i forbundet om ikke at gøre sig for besværlige.

Hvad har alt dette at gøre med Trading og daytrading?

De ovenstående tanker og gætterier har ikke det store at gøre med vores fremtidige strategier i day- og swingtrading. Der bliver selvfølgelig holdt øje med de fundamentale forhold efter Brexitafstemningen, men de daglige handler foretages primært på baggrund af teknisk analyse og vil derfor ikke blive påvirket af mange af de ovenstående faktorer. Ikke på de kortsigtede handler i hvert fald.

På valutakryds vil vi være ekstra opmærksomme på risikostyring, hvis en position skal holdes overnight, men hvis de rigtige setups kommer i Pund-kryds som GBPJPY, GBPUSD, GBPEUR osv. ser vi ingen hindring i at tage disse. Tværtimod måske endda, idet der nok vil blive rigelig volatilitet at handle på i den kommende tid.

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *