En daytrade lige efter lærebogen

Flere af jer har spurgt efter eksempler på, hvad der vil blive undervist i på det kommende 1-dags kursus i Aarhus og København. Så her får I ugens første handel i det tyske DAX-indeks, hvor jeg bruger vores Top-Down analyse på en mindre tidsramme end normalt.

Vi starter som regel med at kigge på ugegraf, dagsgraf og timegraf. Men i dette tilfælde er vi nede på 15-min, 5-min og 1-min graf. Principperne kan bruges på alle tidsrammer, så hvis I mere er til swingtrading på 4-timers og 1-timesgraf, så er det nøjagtigt samme setup.

24-10-DAX

Vi har forskellige måder at sikre os, at vi har en god solid trend kørende. Og i de to øverste rammer på denne graf har vi alle betingelserne opfyldt på 15-min og 5-min graferne. Så nu vil vi gerne finde den bedst mulige timing på 1-min grafen.

Dette entry kommer kl. ca. 8.40 (der står 7.40 på min graf, da den er sat til London tidszone). Her får vi det helt rigtige brud op, og jeg tager mit entry i 10.733 i en longhandel. Jeg lader mit trailing stop følge med op, da kursen arbejder sig i vejret, og jeg går ud af handlen ca. 40 minutter senere i kurs 10.778. Profitten var 45 point, og da mit Stoploss oprindeligt var på 12 point, svarer det til ca. 3,5 gange min oprindelige risiko. Dette er jo en skøn måde at starte ugen på MEN……

Vokser træerne ind i himlen?

Nej, det gør de selvfølgelig ikke. Det ville jo være skønt, hvis jeg kunne sidde og lave denne type handler dagen lang. Men for at være fair skal det også nævnes, at sidste uge absolut ikke gik helt så nemt. På disse lave tidsrammer gør det hurtigt ondt, hvis man ryger ind i et sideværts marked, hvor kursen bevæger sig i alt for små bølger. Dette kommer der også værktøjer til at undgå på vores kursus, men trods det, så var mit resultat i sidste uge (efter 5 dages daytrading) på i alt 30 point. To af dagene endte i minus og helt overordnet var det lidt frustrerende at sidde og daytrade, når mine gevinster konstant blev snuppet af markedet igen få minutter senere. Så efter 5 dages hårdt slid ved skærmen havde jeg tjent mindre end jeg gjorde på 40 minutter her til morgen.

Jeg skriver dette, fordi flere af jer har spurgt, om man er “uddannet daytrader” efter én dag på kursus. Og nej, det er man selvfølgelig ikke. Derfor får I også hjemmearbejde, liveopfølgning osv. efter kurset. Efter kurset skal man forvente en masse træningstimer foran skærmen for at lære at spotte de rigtige setups. Og hvis man aldrig har daytradet før, kan der sagtens gå både 6 og 12 måneder før man for alvor føler, at man er ved at være godt inde i det hele.

Skulle I have flere spørgsmål til kursets indhold eller lign., så skriv endelig til mig.

I kan læse mere om kursusindhold, tilmelding osv. her:

Kursus i daytrading

 

 

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *