Tradingplan – uge 33

Så er sommerferien ved at være ovre,  og jeg er igen klar med en tradingplan for næste uge. Derudover så har jeg de sidste par uger været beta-tester for en ny broker der hedder SpreadMarket.com. Det ser virkelig lovende ud – og jeg er igang med at oprette mig live.

Nogle af de features, der har gjort, at jeg skifter til SpreadMarket.com fra ETX er blandt andet deres faste, lave spreads (f.eks. EURUSD 0,8 pips). Det at deres spreads er væsentlig lavere end ETX er selvfølgelig en stor fordel, men at de er faste er virkelig rigtig godt. Jeg oplever heller ikke at der står “Ring” eller at mine ordrer ikke bliver accepteret, som tilfældet var hos ETX.

Derudover er der garanteret stop-loss på næsten alle handler, samt det væsentlige forhold, at man heller ikke kan miste mere, end man har indskudt på kontoen. Det er en meget vigtig fordel ved SpreadMarket.com.

Jeg lover, at jeg nok skal give en ordentlig anmeldelse af platformen, efter jeg har handlet der live et stykke tid. Men det ser rigtig lovende ud, må jeg sige.

Næste uge kigger jeg på følgende:

Aktieindeks

DAX

Vi er brudt op fra vores nedadgående trendkanal, og det ser ud til at vi skal have lidt mere optur. Dog håber jeg, at vi får en mindre korrektion i starten af ugen, så jeg kan komme med på en lang handel. Jeg vil købe på niveauet i 10.480, som er et solidt niveau. Derudover er der også 0.382% fibonacci ratio lige over niveauet. Stop-loss vil være nede i 10.420 og target oppe i 10.630.

FTSE

FTSE ligner meget DAX. Der har jeg et købsniveau i 6.866, men grundet den høje korrelation mellem FTSE og DAX, så vælger jeg DAX frem for FTSE.

DAX ser bare bedre ud og har også en højere Risk-to-Reward ratio.

Råvarer

Guld

På dagsgrafen ser guld rigtig bearish ud. Sidste uge kunne vi ikke lave en ny higher high, og det ser ud til, at vi i løbet af ugen skal ned og teste sving-punktet i 1.310.

Min plan for guld er, at vi først skal bryde niveauet i 1.331. Derefter vil jeg sælge det på en re-test, da det så vil fungere som modstandniveau.

Valuta

AUDJPY

AUDJPY ser også rimelig bearish ud. I fredags brød vi støtteniveauet i 77.8 og det er det jeg vil sælge på en re-test. Mit target ligger nede i 76.47, da det er der jeg tror at prisen vil søge mod. Stop vil være i 78.08.

AUDUSD

AUDUSD ligner ret meget AUDJPY i strukturen, og der er lidt det samme setup. Dog ligger vi her i toppen af en nedadgående trendkanal på dagsgrafen, hvilket også indikerer, at vi skal ned i løbet af ugen. Niveauet til at sælge AUDUSD ligger oppe i 76.72, men jeg vælger at fokusere på AUDJPY, da niveauet der ser bedre ud.

EURJPY

Jeg er relativ bearish EURJPY, sådan som det ser ud nu. Kan vi bryde niveauet i 112.7, så vil jeg sælge det på en re-test.

USDCHF

Jeg er afventende på USDCHF, og venter til markedet giver mig et prej om, hvilken vej det gerne vil. Bryder vi over niveauet i 0.9765, så vil jeg købe på en re-test. Bryder vi under niveauet i 0.971, så vil jeg sælge det på en re-test og følge trenden nedad.

GBPJPY

GBPJPY ser rigtig bearish ud, men jeg forventer faktisk at se en bear-trap, hvis vi kommer ned og bryder svingpunktet nede i 128.59. Vi skal helst være oversolgt på dagen, men lokationen er perfekt til en trap.

GBPUSD

Det er præcis samme setup jeg kigger på, som på GBPJPY. Sving-punktet jeg kigger på her ligger nede i 1.279. Igen, en perfekt lokation til en bear-trap.

NZDUSD

Det er klart mit foretrukne setup til næste uge.

Alt det tekniske tyder på, at vi skal nedad i næste uge. Det der får mig til at shorte er et brud af niveauet i 0.7185 og en re-test af niveauet. Mit target ligger ret langt nede i 0.708, da det er der jeg tror prisen vil søge hen i forhold til dagsgrafen.

EURUSD

EURUSD ser også ret negativ ud, så jeg venter – ligesom på de andre pairs – på at se et brud af niveauet i 1.113 og en re-test af det. Mit target vil være et brud af Inside Week lows nede i 1.106.

USDCAD

USDCAD ser stadig ret bearish ud, men vi har nu haft 5 down days i træk og statistik set, så plejer vi at få en grøn dag efter 5 down days i træk. Jeg tror, at vi får et lille re-bound i starten af ugen, men ellers fortsætter down-trenden. Jeg kigger efter et break og re-test af niveauet i 1.292.

USDJPY

Jeg vil sælge USDJPY hvis vi får et break og re-test af niveauet nede i 100.82.

Sammenfatning og video

Det var det for denne uge. Som sagt er jeg i gang med at oprette mig hos Spreadmarket.com og håber at være live hurtigst muligt. Husk at spørgsmål og diskussion altid er velkomment.

Hav en rigtig god trading uge!

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen is a very experienced day and swing trader, teacher and publisher, who in the last couple of years has produced 80-134% profit on his day trading.

2 kommentarer til “Tradingplan – uge 33

  1. Hej Gustav og tak for indlægget. Jeg er meget i tvivl om hvilke timeframes der er gældende på en del af dine markeder.

    1. Hej Jørgen. Tak for dit indlæg.

      Er det generelt eller specifkke steder i videoen du er tvivl om?

      Jeg bruger 3 timeframes. Weekly, Daily og H1. Ellers kan man i videoen se, oppe i venstre hjørne, hvilken timeframe jeg kigger på.

      Mvh
      Gustav Mejlvang

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *