Bitcoin begynder at etablere en optrend

Her får I lige endnu en opdatering på Bitcoin, som begynder at vise nogle spændende takter.

Som jeg skrev sidst, så skulle vi gerne op og se et brud på regressionskanalen, og prisen skulle gerne op og holde sig der oppe lidt tid. Vi har nu fået et brud op, kursen er faldet lidt tilbage, og vi begynder nu langsomt at køre op mod 11.000 usd.

Jeg begynder at have en forsigtig tro på bruddet op, og især hvis vi kan tage den tidligere top ud på 4-timersgrafen, så vi kommer over de 11.000, så vil det være spændende. Der begynder også at ske de psykologiske, at investorer og traders nu ikke længere er helt sikre på, at Bitcoin kollapser længere. Der var lige et par uger, hvor alle aviser skrev, at Bitcoin var på vej i graven.

Men siden bunden i 6.000 er prisen nu snart fordoblet, og jeg har læst de første par aviser, der igen tør spå om Bitcoin i 50-100.000 usd. Om vi skal der op, har jeg ingen ide om. Men psykologien er ved at vende, og hvis vi kan stige langsomt op ad de næste dage, så vil hver positiv dag være med til at bygge det mentale fundament for endnu en optur i Bitcoin.

 

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *