Anmeldelse af SpreadMarket (4.7)

I rækken af platformsanmeldelser er vi nu nået til den handelsplatformen SpreadMarket.com SpreadMarket-Logo_New

Som sædvanligt bedømmer vi platformen på områderne:

  • Sikkerhed
  • Produktudvalg
  • Platforme
  • Handelsomkostninger
  • Grafpakken
  • Kundeservice
  • Demokonto
  • Bonusser

Sidst i artiklen vil vi komme med en samlet bedømmelse af Spreadmarket ud fra ovenstående parametre.

Om SpreadMarket

awards-2013-fintechSpreadMarket-platformen udbydes af tyske BUX, der er klart markedsleder i Tyskland og har flere end 210.000 kunder fordelt på 195 lande.

Selskabet startede tilbage i 2008 og blev i 2013 valgt til at være en af verdens 50 førende FinTech virksomheder.

Siden da har de gang på gang vundet et utal af internationale priser.

email-AIF-Best-social-trading-platform email-AIF-Best-social-trading-platform2-1ayondo3 CFD_2016 awards-2013-kundeninstitut email-2016-bw-CFD-awards

Sikkerhed hos SpreadMarket

SpreadMarket har licens i London og er underlagt de strenge krav fra engelske FCA, hvilket betyder, at kunderne er dækket under den engelske lovgivning med hensyn til indskudsgaranti m.m.

En vigtig faktor under sikkerhed er, at de kører med en såkaldt “no negative account policy“, hvilket betyder, at kunden aldrig kan tabe mere, end beløbet på kontoen. For mange er dette en vigtig faktor, idet man som daytrader ofte arbejder med stor gearing og dermed tager store risici. Dette tæller meget højt i vores bedømmelse, at der ydes denne form for sikkerhed.

Produkter hos SpreadMarket

Spreadmarket dækker til fuldet behovet hos langt de fleste tradere.

Brugeren af platformen kan finde alle de alle de nødvendige produkter inden for følgende kategorier:

  • Indeks (her under også det danske og svenske indeks)
  • Store aktier fra samtlige større markeder i verden
  • Råvarer
  • Forex
  • Obligationsprodukter
  • ETF’er og ETN’er

En lækker detalje efterspurgt af mange tradere er muligheden for at kunne trade på det danske og det svenske indeks (C20 og S30). Dette gives der her mulighed for her. Dette giver selvfølgelig mulighed for at spekulere i retningen på f.eks. C20, men også mulighed for at hedge sine long-positioner i tilfælde af en nedtur på det nordiske marked.

Platforme hos SpreadMarket

Spreadmarket tilbyder ét platformsprodukt i form af deres prisvindende TradeHub, hvilket gør tilgangen dejlig overskuelig. Platformen understøtter på professionel vis trading på smartphones og tablets, som det kan forventes af moderne handelsplatforme i dag.

En enkel ting, man måske kunne udsætte på platformen er, at der ikke tilbydes brug af MT4-platformen hos brokeren. Men medmindre man ønsker at arbejde med tradingrobotter (de såkaldte EA’er), så kommer man ikke til at savne denne mulighed.

Spreadmarket har for nyligt indført nogle meget omfattende forbedringer i hele deres platform- og grafsetup. Hidtil har de haft en standard grafpakke, som de fleste brokere og platforme. Men nu har de indgået samarbejde med NetDania, som mange tradere kender for deres kvalitetsplatform, hvilket betyder at alle NetDanias funktioner nu ertilgængelige for brugerne hos Spreadmarket. Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnittet om grafpakken.

Det er muligt at vælge en del forskellige sprog på platformen, herunder selvfølgelig engelsk men også dansk. Det giver lige prikken over i’et at det også er muligt at vælge dansk som sprog på platformen.

Et produkt, som Spreadmarket ikke tilbyder, er de såkaldte binære optioner. Binære optioner er et spekulationsprodukt, som efter vores mening er meget dårligt til at daytrade med. Handelsomkostningerne er meget ugennemsigtige, og vi kender ikke nogen seriøse tradere, der benytter sig af binære optioner. Mange brokere vælger dog at tilbyde de binære optioner, idet de er blevet meget populære især blandt nye tradere.

Det, at Spreadmarket har fravalgt muligheden for binære optioner, ser vi faktisk som et kvalitetsstempel for den seriøse broker.

Handelsomkostninger hos SpreadMarket

Hos SpreadMarket handles der med CFD kontrakter, hvilket i store træk er det samme som spreadbetting. Blot handles der i bestemte størrelser, der afgøres af størrelsen på CFD-kontrakten. SpreadMarket arbejder med såkaldte fixed spreads. Det vil sige at spreads er faste døgnet rundt. Vi har været inde og teste på flere tidspunkter af døgnet, og her holder de faste spreads fint.

DAX: 1 point
DOW: 2 point
EUR/USD: 0,8 pip
USD/JPY:  1,5 pip
AUD/USD: 1,5 pip
Olie: 5 point
Guld: 5 point

Grafpakken hos SpreadMarket

Som nævnt tidligere er selve grafpakken hos Spreadmarket købt ind fra NetDania, hvilket må siges at fungere rigtigt godt.

Spreadmarket1

For den garvede trader, vil der ikke kunne findes meget at sætte en finger på her.

Der findes alle de mest populære graftyper som f.eks.:

  • Candles
  • Barchart
  • Linechart
  • Heikin-Ashi
  • Renko
  • m.fl.

Alle de populære tegneredskaber findes også til brugerne af Fibonacci-linjer, Fibonacci-fans, Fibonacci-tidszoner m.fl.

Et vigtigt område at undersøge i en test som denne er, om udvalget af tekniske analyseværktøjer er tilfredsstillende.
Her kommer NetDaniaplatformen for alvor til sin ret.

Jeg har talt mig frem til, at de har i alt 175 tekniske indikatorer! Der er ganske enkelt alt, hvad den tekniske analytiker kan få brug for.

Igennem mine mange år med investering og trading har jeg testet et utal af indikatorer. Umiddelbart kan jeg finde dem alle i listen over indikatorer hos Spreadmarket. Jeg må indrømme, at der faktisk også er mindst 10-20 indikatorer, som jeg endda aldrig har hørt om før.

Selve den grafiske platform er meget overskuelig, og det er nemt at placere ordrer, rette dem, ændre stop-loss, take profit osv. En enkel mangel, der kan påpeges her er, at der endnu ikke ligger mulighed for det såkaldte Trailing Stop-loss. Men dette ved vi, at de arbejder på, og det kommer som mulighed inden længe.

En virkelig god detalje hos SpreadMarket er, at stop-loss hos næsten alle produkter er garanteret – endda uden ekstra omkostning.

Det betyder, at når man har sat sit Stop-loss i en sådan afstand, at der fremkommer et lille “G”, så bliver man stoppet ud til denne pris uanset, hvordan markedet så opfører sig. Dette gør det mere sikkert at holde positioner uden for markedets åbningstider, idet selv store gaps imellem handelsdagene ikke kommer til at have nogen effekt. Det er langt fra alle brokere der tilbyder de garanterede stop-loss, og dem der tilbyder det, tager sig som regel rigtig godt betalt for dette. Her er denne funktion gratis.

Der er et enkelt minus ved grafpakken, som vi savner kraftigt. Det er muligheden for at trække graferne over til andre skærme, hvis man arbejder med mere end én skærm. Men i vores kontakt med brokeren har vi fået at vide, at de arbejder på sagen, og at udviklerne snart har denne funktion klar.

Kundeservice hos SpreadMarket

Som udgangspunkt er kundeservice på engelsk på telefonen og på e-mail, men der er også mulighed for dansk support.

Vores kontakt med supporten har været meget tilfredsstillende.

Demokonto hos SpreadMarket

SpreadMarket har – som de fleste andre brokere – muligheden for at tilbyde en såkaldt demokonto, hvor man kan handle for papirpenge. Dette er en glimrende mulighed for at teste platformen af, så man er sikker på de forskellige funktioner, inden man går i gang med rigtige penge.

Hos SpreadMarket tilbydes 45 dages test før demokontoen skal fornys. Dette er i vores optik mere end rigeligt til at sætte sig grundigt ind i den intuitivt nemme platform form fra SpreadMarket. Men har man brug for mere, så kan den altid fornys ganske gratis.

Bonusser hos SpreadMarket

Lige som ved de binære optioner, vi nævnte tidligere, så opfatter vi også bonusser hos en broker som et negativt tegn. Selvfølgelig kan disse bonusser godt bruges af en god og erfaring trader, der skifter broker. Men der følger altid omsætningskrav med og en masse “med småt”, som skal opfyldes. Dette er selvfølgelig indført for at sikre, at folk kommer i gang med at trade. Men de medfører desværre også tit, at nye tradere kommer til at handle alt for meget i starten.

Så det at SpreadMarket har fravalgt bonusser til nye kunder, ser vi som et positivt tegn.

SpreadMarket-reviewSamlet bedømmelse af SpreadMarket

  • Sikkerhed – 5 point
  • Produktudvalg – 4.5 point
  • Handelsplatform – 4.5 point
  • Handelsomkostninger – 4 point
  • Grafpakke – 4.5 point
  • Kundeservice – 5 point
  • Demokonto – 5 point
  • Bonus – 5 point

Samlet bedømmelse 4.7 ud af 5.0

SpreadMarket har været klart den bedste platform, vi har testet til dato. De har scoret karakteren 4 eller højere på samtlige otte valgkriterier i vores anmeldelse. Det eneste kritikpunkt for nuværende er, at de ikke tilbyder MT4-platformen, hvilket vi har fået at vide er på vej. Det trækker meget op i bedømmelsen, at kundernes ikke kan tabe mere end deres kontoindestående, samt at de tilbydes garanteret stop-loss helt gratis samt en innovativ og intuitiv handelsplatform.

>> Du kan tilmelde dig SpreadMarket her <<

Disclaimer: Alle bedømmelser og holdninger i denne artikel er så objektive som mulige og er ikke producerede i samarbejde med SpreadMarket. SpreadMarket er efter denne anmeldelse blevet annoncør hos DaytraderLand.com og betaler kommission til skribenten, hvis du tilmelder dig SpreadMarket´ handelsplatformen igennem ovenstående affiliate-link. SpreadMarket sponsorerer ligeledes vores webinarer omkring markedsanalyser.

Kommentarer til anmeldelsen

Hvad er dine personlige erfaringer med SpreadMarket?

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

45 kommentarer til “Anmeldelse af SpreadMarket (4.7)

  1. Tak for en interessant og begejstret anmeldelse – og et godt site i det hele taget. :o)
    SpreadMarket lyder unægteligt som en rigtig fin platform, der skal prøves. Har dog lige et par spørgsmål, som jeg håber du/I vil besvare:

    1: Hvor mange tics/pips skal et stoploss placeres fra indgangskursen før det er garanteret? Varierer det?

    2: Hvad er omkostningerne for at holde positioner over natten, og har de nogen gebyrer (I nævner kun udvalgte spreads i anmeldelsen, og jeg kan mystisk nok ikke finde nogen prisliste på hjemmesiden, hvilket umiddelbart ikke efterlader et særlig ærligt/betryggende indtryk hos mig, men det kan være at jeg stirrer mig blind)?

    3: Jeg har bemærket, at mange lægger vægt på om en broker er Market Maker eller ECN/STP. Hvilken type broker er SpreadMarket/Ayondo, og er det noget du/I selv har en holdning til?

    Derudover kan jeg supplere med et par ønsker/forslag til kommende anmeldelser af platforme:
    1: Darwinex
    2: Core Spreads

    1. Hej Thor,

      Tak for din besked. Lad mig prøve lige at løbe punkterne igennem her:

      1. Ja, det varierer lidt fra produkt til produkt, hvornår SL er garanteret. Men det er nemt at aflæse i ordreboksen, om det er garanteret. Og man skal ikke voldsomt langt væk, før det kan lade sig gøre at garantere.

      2. Omkostningerne ved at holde overnight er som hos alle andre CFD-udbydere. Det er en årlig rente (som regel på 3-4%) divideret med 365. I anmeldelsen tog vi bare udgangspunkt i nogle af de mere brugte produkter. Men på SpreadMarket-hjemmesiden har skulle der meget snart dukke en liste op med spreads på alle deres store produkter. Der er jo ikke andre handelsomkostninger hos denne type udbydere end overnightgebyr og så selve spreadet.

      3. SpreadMarket er en “almindelig” CFD-udbyder. Hvad angår Market makers, ECN så er det beskrivelser på forskellige typer brokers og deres adgang til markedet. Vi planlægger en artikel om dette på hjemmesiden inden ret længe. Så skal vi nok gå i dybden med det.

      Og mange tak for inspirationen til anmeldelse af brokers. De kommer straks på vores liste.

      mvh

      Hans-Henrik

      1. Hej Hans Henrik

        Mange tak for hurtig uddybning og din imødekommende modtagelse af mit input. Jeg søger dog stadig nogle lidt mere konkrete svar (undskylder på forhånd for at være irriterende detaljeorienteret indimellem).

        Vedr. 1: Hvor mange point cirka er i din terminologi “ikke voldsomt langt væk”, hvis vi nu tager udgangspunkt i handel i DAX (ved godt jeg bare kan lave en demokonto og prøve mig frem, men tænker det er nyttig info at få med til anmeldelsen)?

        Vedr. 2: Omkostningerne for at holde overnight vil som bekendt være 33,3% højere hvis der tages udgangspunkt i en rentesats på 4% i sammenligning med en 3% rente (for at bruge dine tal), og jeg ved at satserne varierer i et vist omfang fra udbyder til udbyder (de platforme jeg har stiftet bekendtskab med benytter som regel Libor som referencerente + et varierende tillæg), så jeg synes det kan være ret relevante prisforskelle at tage med i betragtning, for dem som ikke udelukkende handler intraday. Umiddelbart synes jeg derfor heller ikke man kan nøjes med at konkludere, at omkostningerne er “som hos alle andre CFD-udbydere” (med mindre du selvfølgelig har undersøgt og sammenlignet de nøjagtige satser hos flere udbydere, og konkluderet at der ingen prisforskel er). Igen generer det det mig, at SpreadMarket p.t. ikke har offentliggjort deres prisblad på hjemmesiden, så man kan foretage en reel prissammenligning. Hvis du ligger inde med deres nøjagtige satser, vil jeg være taknemmelig.
        Ud fra det du skriver, går jeg så også ud fra, at de ikke tager gebyrer i forbindelse med pengeoverførsler, inaktivitet m.m.

        Vedr. 3: “Almindelig” = Market maker? Ser selvfølgelig frem til den kommende artikel som uddyber emnet. :o)

        Har I forresten oplevet forskel i slippage mellem de forskellige platforme?

        1. Hej Thor,

          Tak for din kommentar. Og du skal da slet ikke undskylde for gerne at ville kende detaljerne om en broker, der potentielt skal holde dine penge 🙂

          Pkt. 1: Jeg har lige tjekket på min platform, og på DAX skal det SL 30 point væk, før det bliver garanteret. Det gør selvfølgelig at de helt korte scalps nok ikke kommer til at køre med garanteret SL. Men de lidt længere swingpositioner gør nemt.

          Pkt. 2: Jeg skal nok lige få tjekket op på den præcise procentsats i overnightgebyrer.
          Mht. spreads, så har de nu en række spreads liggende på forsiden. og jeg har fået at vide, at det bliver udvidet snarest.

          Slippage har vi ikke testet. Men det kunne være en ganske interessant test at udføre.

          HH

  2. Tak for en rigtig god anmeldelse og et rigtig godt websted!!

    Jeg bliver nødt til at teste Spreadmarket efter denne anmeldelse. Har kigget længe på CMC Markets, som jeg har hørt meget godt om – er der chance for en anmeldelse af CMC Markets?

    Har testet ETX og Avatrader (er helt enig i jeres anmeldelser af disse, (ETX har korrigeret trades, som jeg ikke burde være stoppet ud af, så en god service der)). Pt tester jeg også Intertrader Direct, med deres MT4 platform. Den er helt ok, jeg har oplevet samme trade blive trigget hos Intertrader Direct, men ikke på Avatrader (savner dog enkelte instrumenter).

    Mvh Kenneth

    1. Hej Kenneth,
      Tak for din besked. Jeg tager lige en note om CMC Markets. Så må vi se, om den ikke kan komme på listen.

      Skriv endelig dine egne personlige erfaringer med de forskellige platforme. Der kan jo sagtens være både gode og dårlige detaljer ved de enkelte, som vi har overset.

  3. Hvad er årsagen til at man ikke kan vælge spread betting hos spreadmarkets når man vil lave en live konto ? kommer med “det valgte produkt er ikke tilgængelig i dit land” er spread betting ulovligt i DK ?

    Og ved ikke om det bare fordi jeg har testet på en demo konto hos dem, men syntes jeg oplever problemer med at gemme en template på en graf f.eks hvis jeg vil køre med nogle faste EMA/SMA så kan jeg ikke gemme det og er derfor nødt til at sætte dem på hver gang jeg er inde i det instrument jeg vil handle i.

    Oplever også udfordringer med at ikke alle tidsrammer er på alle instrumenter.

    kan det passe at der er problemer med det på deres demo konto ?

    1. Hej Per.

      Årsagen til at man ikke kan vælge spreadbetting er fordi, at det kun udbydes til kunder som er bosat i Storbritanien. Jeg har hørt, at det kun er lovligt der. Den eneste udbyder jeg kender til der har tilladt danske kunder at oprette sig som spreadbet kunder er ETX. Jeg ved ikke hvorfor de kan det. Men generelt er det sådan, at det kun er muligt at spreadbette hvis du er bosat i Storbritannien.

      Ift de andre spørgsmål kan du altid sende en mail til supporten, den er oppe at køre nu 🙂

      God trading

      1. Jeg er ikke ekspert i juraen på området, men kan da oplyse, at jeg har har oprettet en spreadbetting-konto hos Core Spreads. Der var ingen problemer. Kan i øvrigt også godt anbefale dem, hvis man kan leve med et begrænset udbud af markeder at handle i (de har alle gængse valutakryds og indeks, men råvarer begrænser sig til guld, sølv og olie). Spreads er lave.
        Det overrasker mig derfor også meget, hvis SpreadMarket ikke kan tilbyde spreadbetting til danske kunder. Det vil desværre nok også gøre platformen ret uinteressant for rigtig mange daytradere (mig selv inklusive).

        Jeg skrev i øvrigt til SpreadMarket for 4-5 dage siden og spurgte til deres prisliste, og har lige fået svar – af dig Gustav! Det var selvfølgelig en meget glædelig overraskelse at du er tilknyttet supporten, og også at prislisten skulle komme op på hjemmesiden meget snart, men hvordan er du og DaytraderLand.com nærmere bestemt forbundet med SpreadMarket? Det synes jeg I skylder at fortælle, da det godt kan sætte troværdigheden af den meget positive anmeldelse og dette site i det hele taget i et andet perspektiv.
        Jeg synes I gør et super godt stykke arbejde, og jeg læser stort set alt herinde med interesse og tillægger det en høj troværdighed. Det indtryk vil jeg rigtig gerne bevare, men hvis I har økonomiske interesser i SpreadMarket eller andre uden at oplyse tydeligt om det, synes jeg det er et problem som I bør løse.

        1. Hej Thor,

          Tak for din besked. Vi vil gerne kigge på Core Spreads i vores anmeldelser.

          Hvad vores tilknytning til SpreadMarket angår, så har vi lavet såkaldte affilateaftaler med de fleste af de brokere, som vi anmelder (Hvilket også fremgår af vores disclaimer på siden om Handelsplatforme samt ved linket til hver broker i de enkelte artikler). Disse aftaler gør det muligt for os at drive daytraderland gratis for alle brugerne.

          Anmeldelserne er alle lavet over samme skabelon, som er lavet så neutral som mulig for ikke at give nogen af firmaer en fordel i anmeldelserne. SpreadMarket har pt. support på en lang række sprog, men ikke på dansk. Derfor har Gustav tilbudt at svare på eventuelle tekniske spørgsmål m.m. per mail på dansk, indtil SpreadMarket eventuelt vælger at ansætte dansktalende personale på fuldtid.

          1. Hej Hans Henrik

            Super, jeg havde ikke fået øje på disclaimeren. Jeg har selvfølgelig intet imod, at I tjener en skilling på sitet, og forretningsmodellen er der heller intet hverken overraskende eller galt i, jeg kan bare godt lide gennemsigtighed.

            Håber I holder dampen oppe og får masser af succes! :o)

          2. Hej Thor,
            Du kan tro, vi nok skal holde dampen oppe 🙂

            Og ja, vi har det fint med at kunne levere en gratis og gennemsigtig service, hvor vi så kan tjene lidt på affilateaftaler, kurser m.m. Det giver os mulighed for at levere en masse lækkert materiale på siden.

            God søndag til dig.

  4. glemte lige en mere, i anmeldelser skriver du man ikke kan tabe mere end der er indestående på ens konto, men når jeg så læser dette på deres side

    Risikoadvarsel
    Spread Betting og CFD’er er højrisiko-investeringer, og det er muligt at tabe mere end dit oprindelige indskud

    så bliver jeg en smule forvirret, hvad er det rigtige ?

    1. Den vil jeg også gerne have svar på:
      “Spread Betting og CFD’er er højrisiko-investeringer, og det er muligt at tabe mere end dit oprindelige indskud”
      Det harmonerer jo ikke rigtig med det I beskriver som “no negative account policy“

      1. Hej Erik og Per.

        Undskyld det sene svar, jeg havde ikke set jeres kommentarer.

        Man kan ikke tabe mere end det oprindelige indskud. Når jeg prøver at logge ind på min (live) konto står der ikke at man kan tabe mere end sit oprindelige indskud. Det står heller ikke på SpreadMarket.com/dk. Hvor har du fundet den sætning henne? Det skal selvfølgelig rettes.

        Mvh,

  5. Hej,
    Det lyder måske dumt, men jeg forstår ikke helt hvordan Spreadmarket adskiller sig fra Ayondo’s egen side.

    Spreadmarket
    – Self-trading (tighter spreads: e.g. e.g. Dax 1.0pt)

    Ayondo Markets
    – Self-trading (tighter spreads: e.g. Dax 1.0pt)
    – Social Trading (wider spreads: e.g. Dax 2.5pt)
    · TopTrader (provide signals
    · Follower (copy trades/signals of TopTraders)
    – Self-trading & Social Trading

    Det er svaret Ayondo har givet mig.

    Hvad er forskellen/fordelen ved at skrive sig op på Spreadmarket istedet for at gå direkte igennem Ayondo?

    1. SpreadMarket er en tilpasset løsning til Skandinavien, som udover at indeholde de samme funktioner som Ayondo´s øvrige produkter – herunder Social Trading – har handelsplatform, support, træning & webinars m.m. Altsammen på dansk, svensk og norsk.

  6. Hej, hvis jeg bruger SpreedMarket til at handle på og TradingView til analyse af Dax, har jeg en lille udfordring, der er et spread på 3-4 pip. Er det bare sådan er er det mig der har indstillet et eller andet forkert ?

    Finn

    Fed fed Hjemmeside 🙂

    1. Hej Finn!

      Tak for det 🙂 Der er flere forskellige varianter af DAX inde på Tradingview, alt efter hvem der udbyder dataen. Hvis du vil have den som passer med dem på SpreadMarket, så skal du bruge FXCM’s data. Den kan du få adgang til, hvis du opretter en demokonto gennem FXCM og så logger på tradingview via den. Her er en step-by-step guide der viser dig hvordan du gør: https://blog.tradingview.com/en/trading-through-fxcm-is-now-live-on-tradingview-2062/

      Mvh

      1. Det kan jeg ikke rigtig få til at virke, har oprettet mig og logget ind på Fxcm via TradingView. men der er stadig 4 pip nu Dow ?

        1. Ok, mærkeligt. Du skal vælge den DAX der hedder “ger30” som findes under cfd’er på Tradingview. Nu da det er aften og efter dax’s åbningstid kan der godt være forskel på kursen, men i dagstimerne er den den samme.

          Håber det lykkedes for dig.

    1. Hej Mikkel.

      Det koster 1 point i spread at handle DAX i den officielle åbningstid, hvorefter det stiger lidt uden for åbningstiden. På forex er der dog faste lave spreads døgnet rundt. Der er ikke andet end spreadet i omkostninger. Det er ikke den direkte Futures kontrakt du handler, men en CFD kontrakt som afspejler futures kontrakten.

      Du kan også oprette en gratis demo-konto for at se alle priserne i live markedet og prøve platformen af.

      Du er velkommen til at skrive igen hvis der er andet vi kan hjælpe med.

      1. Tak for hurtigt svar – Jeg vil helt sikkert prøve det af 🙂

        Jeg har ikke prøvet at handle futures/CFD kontrakter endnu, men kan se det er det de fleste daytradere handler.
        Men hvad er 1 point værd i en DAXCFD kontrakt?

        1. 1 points værdi er baseret på hvor mange kontrakter du køber/sælger. Minimumsstørrelsen på SpreadMarket er 1€ per point, så 1point = 1€ = din omkostning for handlen. Flytter dax sig så 10 point har du en gevinst/tab på 10€.

          Håber det giver mening.

  7. Er der i øvrigt indskudsgaranti hos Spreadmarkets… Tænker på, hvis nu de går konkurs, risikere jeg så at miste hele depotets værdi?

  8. Du skriver at man ikke kan tabe mere end sit depot… Men ifølge deres betingelser står der, at det kan man godt:

    4.1 Risiko for Samlet Tab
    “Hvis tabene fra en transaktion overstiger det beløb af margen, som du gav til ayondo markets, er du forpligtet til at dække tab, der overstiger din margin, ved at foretage en ekstra indbetaling til din konto. Hvis et sådant tab udspringer fra en transaktion,
    og den overskrider din margin, kan vi med kort varsel bede dig om, at du genopretter din margin til det krævede niveau. Hvis du ikke overholder denne anmodning i tide, kan vi lukke din position uden dit samtykke og/eller mod din vilje.”

    1. Hej Mikkel.

      Det er IKKE muligt at tabe mere end hvad der står på kontoen (den kan ikke gå i minus). Det er en fejl at der står det i betingelserne. Betingelserne er forældede og skal opdateres.

  9. Hej
    Hvordan kan det være at ens stoploss skal være så højt 600+ Pips og det garanteret stoploss 3500+.
    Normalt har jeg et stoploss på 10-15 pips, så for mig er det en dealbreaker.

  10. Hej Hans Henrik Nielsen.

    Kan du fortælle mig, om det er muligt at gøre brug af Williams Fractual hos Spreadmarket (både på demo og live konto)?

    På forhånd tak og god aften.

    1. Hej Leon,
      Nej, det er desværre ikke muligt med fraktalerne. Dem har jeg faktisk ikke fundet hos ret mange brokers.
      Personligt bruger jeg jo Tradingview til at lave mine analyser i og så SpreadMarket til selve handlen. Det fungerer helt fint.

      HH

      1. Fik kigget Gustavs Spreadmarket webinar igennem, men fandt desværre ikke rigtig ud af om jeg fx vil kunne lave indskud helt ned til fx 1, 10 eller 100 kr? pr. point/pip med margin på hhv. 40, 400 og 4.000 kr. med SL (på German 30 på ETX Capital)?

        Indtil videre har jeg kun demo-versionen af Spreadmarket at arbejde udfra og her har jeg prøvet at lave en handelstørrelse på 1 (på Germany 30 Rolling ) som havde et marginkrav på 3.000 pund og en handelstørrelse på over €300.000. Store tal.

        Håber, det giver mening, og jeg skal nok kigge webinaret igennem igen 🙂

        Endnu engang på forhånd tak og god aften.

        1. Nu har fået kigget webinaret igennem igen, fået oprettet en live konto og kan se, jeg kan indskyde minimum 1€ på Germany 30 Rolling (1€ kontrakt), så i bund og grund har jeg selv fået svaret på mit spørgsmål. God aften. Mvh. Leon

          1. Hej Leon, jeg har lige set din kommentar. Godt der er kommet styr på det 🙂

            Du skriver bare hvis der er andet du er i tvivl om.

  11. Hejsa. Jeg er selv bruger af Spreadmarket/Buxmarket.
    Når der kommer skred i kurserne bliver der lukket for min adgang til selv at lukke min position eller at købe op i den for den sags skyld, derimod står der “phone trading only”.
    Er det en praksis alle brokers bruger, eller kan du henvise til et sted hvor man ikke lukker for brugernes adgang til deres åbne positioner, når markedet rykker heftigt på sig?
    Det umugligør det at daytrade at man ikke får lov at reagerer hurtigt på store markedsudsving, men først skal igennem en hotline med al den ventetid det kan medføre.

    Vh Gustav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *