Er du en tålmodig traider?

I sidste uge spurgte vi jer derude, hvilken fejl vi selv har lavet, og ikke mindst hvilken vi ser andre lave.
I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på den næste synder, nemlig manglende tålmodighed.

 

Forskellige fejlkilder men som i sidste ende går ud på det samme.

I sidste uge nævnte flere af jer: manglende tålmodighed. Du skal handle hvad du ser, og ikke hvad du tror. Afvent til du får de rigtige signaler. Sidst men ikke mindst alt for store forventninger i forhold til din kapital. Den store fællesnævner er her tålmodighed.
Dette afsnit er mindst lige så vigtigt, som artiklen i sidste uge som omhandlede risiko og stop loss.

Tidligt entry

At man vælger, at gå ind i en handel før at ens setup indtræffer, er typisk fordi at man lige kan få en håndfuld pips mere på bogen eller en bedre R-R. Her gælder det om at holde fristelsen for døren.
I langt de fleste tilfælde ender det typisk med at give bagslag, og man sidder tilbage med skuffelse over at man ikke havde den rette tålmodighed og disciplin. Årsagen kan også være rastløshed, kedsomhed eller bare en frustration over at der ikke sker noget. I disse tilfælde bør man minde sig selv om, at traiding ikke skal ses som et redskab til at slå tiden ihjel men til at tjene penge.

Har du en mindre startkapital, må du også forvente et lavere afkast, med mindre…

Rigtig mange har en forventning om, at kunne tjene mange penge på kort tid og selvfølgelig med minimal risiko. Starter du ud med en kapital på 5,000 kr, så skal du nok ikke regne med, at tjene 1,000 kr pr. handel men måske nærmere 50-100 kr. Det lyder latterligt lavt, men her er der faktisk tale om en indtjening på 1-2%, hvilket er ganske fint hvis du havde en kapital på 100,000.
Her vil du snildt kunne komme op på 1000 kr pr handel, uden at det udgøre den store risiko.
Har man ikke et realistisk syn på dette, så medføre det typisk også urealistiske forventninger til  handlerne, og det er ikke noget godt udgangspunkt.

Flere fokusere på den korte tidsramme.

For mig er en kort tidsramme under 30 min. Særligt 5 og 10 minutters timeframes er særligt populært. Her tror jeg at ovenstående spiller en stor rolle, når vi vælger vores tidsramme. Altså hurtige handler= hurtige penge.
Flere bliver måske også fristet af youtubere, som fremviser de hurtige handler hvor man tjener kassen på rekordtid. Fordelen ved at brug af en kort tidsramme kan dog være, at man hurtigt får afklaret om man er købt eller solgt. Værre er det dog for dem, som søger suset og får et kick af at trykke på knappen. Jeg mener derfor, at man virkelig bør overveje hvilken tidsramme man vælger, og måske endnu vigtigere spørge sig selv om hvorfor man lige vælger den valgte tidsramme.

Flere timer= flere handler= flere penge.

I langt de fleste erhverv vil flere timer og mere arbejde også betyde flere penge.
Det er dog lidt anderledes i traiding. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke behøver at sidde foran skærmen, men at du er nødsaget til at sidde over i mange tilfælde. Flere handler betyder nemlig ikke flere penge. Jeg er 110% sikker på, at mange og særligt nybegyndere vil have gavn af at skære 20-30 og måske 50% af deres handler. Det er her helt uundgåeligt, at der også kommer et par vindende handler med i svinget, men størstedelen af de frasorteret handler bør være tabene.

 

Opsummering

For lige at ridse op i det vi nu har gennemgået, så er min pointe at alt for mange bruger for meget tid på at lede efter den perfekte strategi eller indikatorer frem for at kigge på basis.
5 og 10 minutters tidsramme passer måske bedst til dig, men jeg vil vove at påstå at som nybegynder, vil mange have gavn af at gå op til  4 timer og den daglige graf.

Jeg ved, at det som nybegynder er ufatteligt svært at finde hoved og hale i det hele, men disse fem punkter skulle kunne hjælpe dig et stykke hen af vejen.

  • Hav et realistiske forventninger
  • Gør dit forarbejde
  • læg en plan før du handler
  • Tænk langsigtet
  • Tænk ikke på hvad kan jeg tjene på 3 uger men på 3+ år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *