RSI indikatoren kombineret med harmoniske mønstre

RSI-indicator-harmonypatterns-combined

For at få det største udbytte af denne artikel og videoen nedenfor anbefales du først at læse vores to artikler om RSI-indkatoren (Introduktion til RSI samt RSI en kontroversiel indikator) samt Introduktion til harmoniske mønstre.

I videoen nedenfor gennemgår vi, hvordan RSI indikatoren med fordel kan anvendes sammen med de Harmoniske Mønstre for at få større succes i din daytrading.

Vi kigger på fem konkrete eksempler i DAX og benytter tidsintervallerne 15 min og 5 min.

Metode for kombination af RSI indikatoren og harmoniske mønstre

Vi gør brug af to vigtige regler, hvis man vil have succes med RSI-indikatoren:

  1. Hvis RSI har krydset over 66, og ikke har krydset under 33, så kigger vi kun på at gå lang (Bullish Cyklus)
  2. Hvis RSI har krydset under 33, og ikke har krydset over 66, så kigger vi kun på at gå short (Bearish Cyklus)

Det efterfølgende tilbagetræk fra disse cyklusser i RSI indikatoren er lig med en korrektiv bølge i markedet (Corrective Wave). Det vil sige med andre ord sige et tilbagetræk, før prisen fortsætter videre ned eller op. I disse bølger anvender vi harmoniske mønstre.

Se videoen her:

I videoen var The Bat Pattern udbredt. Det mønster er et af Scott Carney’s bedst performende mønstre og vigtig at kende.

RSI indikatoren er meget succesfuld sammen med harmoniske mønstre

Metoden med at kombinere RSI indikatoren og harmoniske mønstre har en høj succesrate i min daytrading.

I de konkrete eksempler ovenfor har vi fire vindende og én enkelt tabende handel . Ikke nok med at succesraten for metoden er høj, så giver systemet også meget fornuftige risk-to-reward setups, normalt i niveauet omkring 1:2 og 1:3.

Metoden kan også anvendes på højere tidsrammer, på valuta, aktier og råvarer m.m.

Vi håber, at du får glæde af metoden i din daytrading.

Spørgsmål eller kommentarer?

Har du spørgsmål eller kommentarer? Så skriv endelig nedenfor.

 

3 kommentarer til “RSI indikatoren kombineret med harmoniske mønstre

  1. Hej Aleksander.

    Tak for en god video om brug af RSI14 ved handel med harmoniske mønstre.
    Mener du også at samme indstillinger for RSI kan bruge på fx. 1 times og 4 timers grafen, som er de grafer jeg oftest bruger?

    vh
    Marcello

    1. Hej Marcello

      Tak for din kommentar!

      Ja det vil jeg mene. Så længe du holder et 1:4 interval mellem de to tidsrammer, så fungerer det. Min egen backtests viser, at RSI performer bedst på 15 min og 4 timers grafen. Så hvis du laver din RSI analyse på 4-timers grafen og derefter går ned på 1-times grafen for et entry via harmonisk mønster, så skulle det meget gerne virke mindst ligeså godt. Det sætter dog lidt større krav til Risk Management, grundet større bevægelser.

      Skriv endelig tilbage, hvis du har flere spørgsmål eller vil have sparring omkring setups på de to tidsrammer

      Mvh.

      Aleksander

      1. Hej Aleksander.

        Hvor skarp defineret er dine regler for entry og exit m.m?
        fx 88.6 bat – sætter du dit entry præcis på 88.6 eller lidt før/afventer en bestemt candle eller hvordan?

        De 2 mønstre, som jeg har beskæftiget mig rigtig meget med (ved siden af mit arbejde) er Gartley og bat.

        Tager man min handel for den seneste måned er jeg godt nok i et samlet lille plus.
        Men min statistik er i alt 32 handler:
        10 handler med plus
        4 handler med 0 (stoppet ud ved entry efter at have flyttet SL til entry)
        18 handler, hvor jeg er stoppet ud på SL

        Så der er noget jeg gør galt.
        Har du tid og lyst vil jeg sætte stor pris på hvis du har mulighed for at kommentere.

        vh
        Marcello

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *