I denne artikel vil jeg beskrive de to teknikker jeg selv bruger til at traile mit stop-loss i en åben handel.
Der er mange måder at traile sit stop-loss på, og det kan sagtens være at de to teknikker jeg bruger ikke passer til den strategi du handler. Jeg forklarer blot hvordan jeg selv gør det, og det kan i bruge som inspiration.
Først, et lille afsnit om selve det at traile stop-loss.
Trailing af stop loss – hvad, hvorfor, og hvornår?
(hvis du ved hvad et trailing stop-loss er kan du skippe dette afsnit)
At “traile” sit stop loss betyder at flytte det stop-loss som man oprindeligt har lagt ind i sin handel. At traile sit stop-loss er blot en form for risikostyring. Betydningen af Dynamisk R er et centralt begreb for at forstå hvorfor man overhovedet ville traile sit stop-loss. Derfor, læs først denne artikel om Dynamisk R, ellers vil resten af artiklen ikke give meget mening. Nu til eksemplet om hvad et trailing stop-loss er.
Lad os sige at Johnny har købt XYZ i kurs 100 og lagt et stop-loss for handlen i kurs 80. Efter noget tid er XYZ steget til kurs 150. På dette tidspunkt risikerer Johnny ikke blot de 20 point (1R) som han havde som risiko for udgangspunktet, men også hele den åbne profit. I realiteten kan Johnny lukke handlen og sikre sig en gevinst på 50 point (2,5R). Men lad os nu sige at Johnny tror at XYZ skal op i mindst kurs 200 hvor han har sat sit target. Derfor lukker Johnny ikke hans handel, men i stedet for at risikere hele hans åbne profit samt et tab af kapitalen, så vælger Johnny at rykke sit stop-loss for hans handel op til kurs 120. Der kan være mange forskellige grunde til at det lige er i kurs 120, men derved har han garderet sig mod et tab af hans kapital, samtidig med at han har låst lidt af hans gevinst inde, hvis nu at XYZ skulle falde brat. Johnny’s position er nu, at han har sikret sig 1R i profit, samtidig med at han stadig har 2,5R i profit til gode, i tilfældet af at XYZ skulle stige op til hans target i kurs 200.
Dette er et eksempel på trailing stop-loss, altså når man vælger at rykke sit oprindelige stop-loss til fordel for at formindske sin risiko og/eller at låse noget af sin åbne profit inde.
Hvorfor og hvornår skal man traile sit stop-loss?
Det er ikke en absolut sandhed at det er en god idé at traile sit stop-loss i trading. Det er en kunst at gøre det effektivt, og der er flere faldgrupper ved at traile sit stop-loss, uanset hvilken teknik man bruger. Det kommer meget an på ens strategi og hvordan man handler. Går man f.eks efter 1R targets kan det være meget svært at traile sit stop-loss fordelagtigt (efter min erfaring). Det er også vigtigt at huske på, at der en risiko forbundet med at traile sit stop-loss, nemlig at man kan blive stoppet ud, hvorefter markedet vender rundt og rammer ens target. Sker det nok gange, så bør man enten helt lade være med at traile sit stop-loss, eller eventuelt benytte en anden teknik. Hvis man f.eks ofte går efter et 6R target og bliver stoppet ud i +1R hvorefter markedet vender rundt og rammer ens target, så er det en meget dårlig forretning at traile sit stop-loss.
Men, lad os nu antage at man så har et 6R target og ens handel er oppe med +5.5R. Hvis du så stadig har dit stop-loss liggende ved udgangspunktet, ville jeg kalde dette en ekstrem dårlig beslutning, idet at du risikerer meget mere end det du står til at vinde (ufavorabel asymetrisk Reward:Risk scenarie. Faktisk er Risk:Reward i dette scenarie på 1:0,09 – ikke en god position at være i). Så, vi kan generelt sige, at når den Dynamiske R bliver lav (under 0.5R, circa.), så er det på tide at traile sit stop-loss for at minimere risikoen og eventuelt låse noget af sin åbne profit inde. Igen, det er meget forskelligt fra handelsteknik til handelsteknik om trailing af stop-loss er godt for bundlinjen.
To teknikker til at traile stop-loss
Nu kommer vi til det praktiske. Jeg benytter selv to teknikker til at traile mit stop-loss. Dog handler jeg fire forskellige strategier, og jeg bruger ikke de to teknikker på alle strategier – kun én af dem bruger jeg begge teknikker samtidig. Jeg tager i dette afsnit udgangspunkt i min egen version af Hans-Henriks fraktallinje strategi.
21EMA
Den første vi skal kigge på er 21EMA. Jeg bruger det 21-perioders eksponentielt glidende gennemsnit til at traile mit stop-loss (helt praktisk er det faktisk ikke et trailing stop-loss, men for nemhedens skyld kalder vi det det) når jeg handler breakouts af fraktal trendlinjer på 15-min grafen. Da jeg kun handler med trenden er EMA et godt værktøj til både at bestemme trenden og til at traile mit stop-loss. Hvorfor 21? Fordi jeg allerede gør brug af 21EMA og længden passer godt til strategien – jeg bliver ikke stoppet ud for hurtigt eller for langsomt. Reglen er, at hvis jeg er short og kursen på noget tidspunkt lukker over 21EMA, så går jeg ud. Det omvendte gælder for long positioner.
Eksempel på en vindende handel:
Som det ses, så når markedet ikke til mit target før det rammer mit stop-loss. Havde jeg her ikke trailet mit stop-loss ved 21EMA var jeg blevet taget ud med et fuldt tab (-1R).
Eksempel på en tabende handel:
21EMA er en super simpel teknik som jeg er glad for at bruge. Den er rigtig god til at få en ud af handler tidligt hvor man kan komme ud med et mindre tab end det fulde 1R tab. 21EMA er en rigtig god teknik for uerfarne tradere/begyndere da der ikke er mulighed for at forpurre den ved at tage dårlige beslutninger. Det er en meget mekanisk strategi som er nem at håndtere. Dog er der også ulemper ved den. Man vil f.eks opleve at den Dynamiske R kan blive rigtig lille, uden at man kan gøre noget ved det. Derfor bruger jeg også en anden teknik i samspil med denne, nemlig et såkaldt “struktur-stop”.
Stuktur-stop
Struktur-stop kunne ligeså kaldes støtte/modstands-stop. Det er den form for trailing stop-loss som jeg oftest benytter i mine handler. Jeg bruger denne teknik på tre ud af de fire strategier som jeg handler (den fjerde bruger jeg ikke et trailing stop-loss på).
Jeg bruger støtte og modstandsniveauer rigtig meget i min trading. Dette gælder også når jeg skal traile mit stop-loss. Hvis jeg f.eks er long og vi lukker over et modstandsniveau på vej til mit target vil jeg oftest rykke mit stop loss op når dette sker, bag den candlestick som bryder og lukker over det. Hvorfor? Fordi vi ikke burde bryde under det igen.
Lad os tage et par eksempler.
Eksempel 1:
Her kan vi også se (det fik jeg ikke med på grafen) at hvis vi blot havde holdt os til at traile stop-loss med 21EMA, så var vi blevet stoppet ud langt senere og lavere end vores struktur-stop og var kommet ud lige omkring break-even.
Eksempel 2:
Selvfølgelig virker det ikke altid efter hensigten og det hænder også at jeg bliver stoppet ud på mit struktur-stop hvorefter markedet vender og rammer mit target. Som sagt er dette også en mere avanceret teknik end 21EMA, og den kræver mere erfaring at benytte effektivt da man hurtigt kan komme til at kludre i det.
Konklusion
At benytte en form for trailing stop-loss kan være en rigtig god idé. Generelt, så når den Dynamiske R begynder at blive lille, så skal vi til at traile vores stop-loss så vi igen kan komme i en favorabel situation i forhold til den nuværende Risk:Reward.
21EMA er en god teknik til trend-following strategier og især til uerfarne tradere.
Struktur-stop giver nok mest mening for jer tradere som allerede benytter jer af støtte og modstandsniveauer i jeres trading, men det er klart min favorit teknik til at traile stop-loss.
Det er som sagt blot to eksempler på teknikker til at traile stop-loss. Der findes uendeligt mange metoder, men jeg ville blot beskrive de to jeg har valgt at bruge.
Hvis i har nogle spørgsmål, så kan i enten stille dem herunder artiklen eller eventuelt stille dem i et af vores ugentlige strategi-webinarer hvor vi også kan gennemgå lignende ting.
Video
Herunder er en video der uddyber artiklen og kommer med flere eksempler.
