Det ukendte kanal-værktøj

Som I ved, så elsker jeg at trade ved at bruge trendkanaler. Men af og til får man et brud op eller ned gennem en trendkanal, og så skal man til at lede efter en ny kanal i modsatte retning. Man siger jo som hovedregel, at der skal bruges tre punkter for at kunne danne en graf. Hvis det er en opadgående kanal, så skal der to punkter i bunden og ét punkt i toppen for at kanalen kan tegnes. Dette kunne se således ud

Her ser vi de tre punkter, som jeg ville bruge til kanaldannelsen, da kursen bryder op gennem den nedadgående kanal. Nu kan vi så bare vente nogle uger, til kursen kører op, kører ned til kanalbunden igen og derefter lede efter et godt entry.

Problemet her er, at der faktisk muligvis kan være et godt entry inden da, men at vi bliver nødt til at vente på de tre kanal-punkter. Her har jeg et godt lille redskab til jer, som mange ikke kender til.

Regressionskanal

Begrebet regressionskanal er taget fra statistikken, hvor man arbejder med regressionslinjer. Jeg vil ikke her gå i dybden med beskrivelsen af disse, men blot fortælle, at de findes. I Tradingview kan man så trykke på ikonet for regressionskanalen (øverste pil i billedet) og trække kanalen fra bunden af trendbevægelsen og hen til, hvor kursen befinder sig nu. På hver side af regressionslinjen dannes nu en kanal på +/- 2 standardafvigelser (som også bruges i Bollingerbands). Dette giver ofte en virkelig effektiv kanal, hvor man med god effekt kan lede efter long entry (i dette tilfælde), når vi befinder os i bunden af en opadgående kanael. Der ud over vil jeg gerne se RSI-indikatoren holde sig over 50 for at bekræfte den gode sunde bull trend.

Entry

For at time mit entry, kigger jeg på 4-timersgrafen og leder bla. efter et RSI-brud op gennem 50-linjen. Der ud over vil jeg gerne se et rent brud af en nedadgående trendlinje, som det ses på billedet her

Jeg sætter så mit SL lige under bunden af seneste swing. Exit sættes som regel til 2-3 gange min risiko. Men dette kan sagtens rykkes op ad, hvis ikke prisen er kørt helt op i toppen af regressionslinjen.

Prøv selv at eksperimentere med denne form for kanal. Det er et af mine mest bruge værktøjer til at vurdere trends og trendskifte med.

 

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *