Hvilket daytrading marked skal jeg vælge?

hvilket_daytrading_marked

Hvilke daytrading markeder kan jeg daytrade på?

Når man skal i gang med at daytrade er det vigtigt, at man gør sig helt klart, hvilke markeder, man vil handle på, samt hvilke typer papirer, man ønsker at handle.

Helt overordnet er de mest brugte markeder følgende:

  • Råvarer (f.eks. olie, guld, sølv)
  • Indeks
  • Valuta
  • Enkeltaktier

I denne artikle vil vi gennemgå markederne samt deres særlige karakteristika.

Råvarer

Olie og guld er et par af de vigtige råvarer, man kan handle på langt de fleste hansdelsplatforme.

Her ser du et udsnit af guldprisen i USD over en uges tid (hver bar er ét 30-minutters interval)

Daytrading - guld

Som grafen ovenfor viser, så er der perioder med meget små udsving, hvor der ikke vil være så mange penge at tjene, samt perioder med meget store udsving, hvor markedet går i én retning og mulighederne for at tjene eller tabe penge på daytrading er meget større.

Det er selvfølgelig i perioderne med store udsving, at der kan tjenes flest penge – og ganske hurtigt. Men bliver man fanget på den forkerte side i et kæmpe fald eller en kæmpe stigning, så kan det koste rigtig mange penge. Det kunne f.eks. være, at du havde satset på at guld skulle stige, og pludselig falder prisen voldsomt. Her er du long i guld (dvs. du tjener penge,  hvis prisen stiger og taber modsat, hvis prisen falder).

Hvis man vil daytrade råvarer, så er det som regel en god ide at sætte sig ind i nogle af de fundamentale forhold omkring f.eks. olieprisen.

  • Er der tider af året, hvor olieprisen er mere volatil end andre?
  • Er der større muligheder for stigninger eller fald på forskellige årstider?
  • Hvilke begivenheder påvirker olieprisen?

Alt dette er væsentlige ting at have i baghovedet, når man skal begå sig på disse markeder.

Indeks

Et indeks er en samling af aktier, som man har udregnet til en bestemt værdi.

I Danmark kender de fleste betegnelsen C20, der beskriver en samling af de 20 største aktier på den danske børs.

Normalt når en daytrader trader indeks er det nogle af de store og mest likvide indeks. Dette kunne f.eks. være:

  • DAX – det tyske indeks (læs vores separate artikel om DAX)
  • FTSE – det engelske indeks
  • DOW – de største amerikanske virksomheder
  • Nasdaq – de største amerikanske teknologivirksomheder
  • SP500 – de 500 største virksomheder i USA

Hvilket indeks, der vælges, afhænger både af åbningstider (det skal passe med din hverdag og arbejdsrytme) og volatiliteten i markedet (hvor store udsving du kan klare).

Hvis man f.eks. i Danmark har et fuldtidsjob i dagtimerne, men gerne vil daytrade et indeks, så kan det amerikanske DOW eller SP500 være interessante emner at trade, idet de åbner om eftermiddagen (dansk tid) og lukker sidst på aftenen.

Valuta

Daytradere bruger forskellige ord for valutahandel. Det kan f.eks. være Forex trading, FX trading, currency trading m.fl.

En valuta måles altid op i mod en anden valuta, og man taler her om et såkaldt valutakryds. Det kunne f.eks. være EUR/USD (Euro / US Dollar), EUR/JPY (Euro / Japanske Yen) osv.

Valutamarkedet er det absolut største og mest likvide marked i verden, og slår aktiemarkedet stort målt i daglig volume.

Derfor vælger en del nye daytraders at starte med Forex, da der næsten altid kan stilles en pris, der er god omsætning, der skal meget til før kursen rykker sig voldsomt (som f.eks. renteudmeldinger m.m.) og så er markedet åbent døgnet rundt fem dage om ugen.

Enkeltaktier

At daytrade enkeltaktier kan være meget indbringende. men det er også den type papirer, hvor risikoen er størst.

Hvis du daytrader en gearet position (for lånte penge), og der pludselig kommer en specifik nyhed om dette firma, så kan det få kursen til at springe voldsomt.

Hvis du f.eks. daytradede den danske aktie Novo Nordisk hen over 2015 og var uheldig på en af dagene markeret med røde pile her under, så ville du have oplevet et marked der gapper, det vil sige, at prisen hopper op eller ned i kraftige ryk, hvor man undervejs ikke kan komme hverken ind i eller ud af aktien.

daytrading novo

Sider du på den rigtige side af sådan en handel, kan der tjenes en formue, men har du satset forkert, kan det være katastrofalt.

Så daytrading i enkeltaktier anbefales normalt kun til meget erfarne daytradere, der har godt styr på deres risikostyring.

Daytrading – hvilket marked skal jeg så vælge?

Som beskrevet ovenfor, så skal du overveje flere ting, når du skal vælge, hvilket marked du vil daytrade.

Du skal tænke bl.a. over:

  • Volatiliteten – Hvor store udsving i markedet er jeg klar til at håndtere?
  • Åbningstiderne for markedet – Hvordan passer det med mine arbejdstider?
  • Produkter – Hvilke muligheder tilbyder min broker for at handle dette marked?
  • Handelsomkostninger – Hvilke omkostninger er der forbundet med at handle på dette marked?
  • Risikoen – Hvor stor er risikoen for uventede hop (gaps)?
  • Likviditet – Hvilke muligheder har du for at komme ind og ud af markedet?

 

Hans Henrik Nielsen

Hans Henrik Nielsen er en meget erfaren daytrader, foredragsholder og underviser, der igennem mange år har lavet stabile årlige afkast på 80-134% på sin daytrading.

1 kommentar til “Hvilket daytrading marked skal jeg vælge?

  1. Er du interesseret i daglig indkomst, er valuta og index bedst og sikrest.
    Index og options er også godt på ugentlig basis.
    Commodities og equities “no-go”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *