Hvad er en Future?

Hvad_er_en_Future-Når en daytrader skal vælge et produkt at trade, så falder valget nogle gange på en såkaldt future.

En future eller en futures contract er en bindende aftale om at afregne en vare på et tidspunkt i fremtiden til en fastsat pris. Denne vare kan være enten en råvare, en aktie, metaller, valuta osv.

Dette kan lyde en smule kryptisk, men lad os tage et eksempel:

En virksomhed skal bruge råvaren olien i store mængder til deres produktion. For at kunne lægge et holdbart budget, har de brug for at vide, hvor meget de skal betale for olien langt ud i fremtiden.

Hvis olien svinger voldsomt, vil virksomheden enten få et meget større overskud eller et kæmpe underskud forårsaget af oliens prissving. For at undgå denne usikkerhed kan virksomhed indgå i en såkaldt futures contract, som forpligter både køber og sælger til at afregne til den givne pris på en given dato ude i fremtiden.

Hvis olien stiger kraftigt i pris, så har virksomheden været heldig, og de kan nu købe olien til den aftale pris om f.eks. 2 år, hvilket er under markedsprisen. Hvis olien omvendt falder, så er virksomheden stadig forpligtet til at afregne til den aftalte pris, også selvom de nu ville have kunnet købe det billigere på markedet efter 2 år.

Men i store træk bruger mange virksomheder futures kontrakter til at mindske udsving og usikkerheder i fremtiden.

Daytrading med futures

Grunden til at futures ofte vælges som instrument til at daytrade er, at det er et gearet instrument, hvor traderen kun skal stille med en lille af den samlede sum som sikkerhed.

Ideen med dette er, at man kan geare sin investering, dvs. investere for mere, end man har på kontoen.

Gearingen på en future ligger i mange tilfælde mellem 1:20 og 1:50. Det betyder, at hvis man har 10.000 kr. på kontoen, og man kun skal stille med 1/20 af futuresbeløbet, så kan man reelt investere 10.000 kr. x 20 = 200.000 kr. i et givent marked.

Hvis futureskontrakten stiger med 1% til 202.000 kr., har du tjent 2.000 kr., hvilket er 20% i forrentning af dine 10.000 kr.

Omvendt hvis kontrakten falder med 5%, så er værdien nu faldet fra 200.000 til 190.000, hvilket betyder at du har tabt 10.000 = 100% af din kapital.

Åbningstider på futures markederne

En anden tillokkende ting ved futures er, at de handles næsten døgnet rundt over hele kloden. Det betyder at daytrader mere eller mindre kan handle hvornår på døgnet, man ønsker det, så længe en åben børs udbyder den pågældende future til handel.

Futures Trading i Danmark

Daytrading med futures er noget mere udbredt i f.eks. USA, end det er tilfældet i Danmark. Grunden er primært at omkostningerne ved at handle en futureskontrakt er relativt høje i Danmark, og mange vælger derfor spreadbetting eller CFD-kontrakter i stedet.

Men markedet er stille og roligt ved at blive mere kendt, og mange daytradere handler via udenlandske brokere, hvilket er nemt og hurtigt.

 

Robin Roy Krigslund-Hansen

Robin Roy Krigslund-Hansen er en serie-iværksætter med interesse for mønsterkendelse, high-speed trading og exchange-traded funds (ETFs) og har startet flere end 20 virksomheder Robin Roy Krigslund-Hansen skriver om bl.a. teknisk analyse, risikostyring og strategier på DaytraderLand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *