Hvad er et Indeks?

hvad_er_index

Når man hører daytradere tale sammen indbyrdes, hører man ofte udtryk som:

Jeg shortede lige DAX indekset i dag

Eller:

I dag var jeg long i DOW

For udenforstående kan dette virke som et mystisk internt kodesprog, hvilket det jo egentlig også er. Men her er det vigtigt at vide, hvad et indeks er. For når man daytrader, er det et af de vigtige instrumenter at kende til.

Hvad består et indeks af?

Et indeks er ganske enkelt en måde at forenkle en større gruppe af aktier på.

I Danmark har vi f.eks. det såkaldte C20-indeks, der består af de 20 største børsnoterede virksomheder i Danmark. I England snakker man om FTSE100, i USA er det Dow Jones Industrial og SP500 osv.

Så et indeks er en samling af aktier, der indgår i ét indeks med forskellig vægt. Det vil sige, at de enkelte aktier i et indeks ikke betyder lige meget for, hvordan indekset bevæger sig.

I Danmark har det i en årrække været sådan, at Novo Nordisk udgjorde næsten 40% af vores C20 indeks, hvilket betyder, at hvis Novo Nordisk stiger kraftigt en dag, så kan mange af de andre aktier falde, og man vil stadig kunne se at C20 indekset stiger, fordi Novo Nordisk betyder så meget i den samlede udregning.

Det tyske DAX-indeks

Et af de indeks jeg personligt daytrader mest er det tyske DAX-indeks. Dette indeks består af en samling af de 30 største tyske aktier, og du kan finde mere om sammensætningen af dette indeks i vores artikel om DAX-indekset.

Når et indeks udgøres af mange store aktier, så er der ikke helt de samme risici for kæmpe udsving i løbet af dagen. For hvis f.eks. det tyske DAX-indeks skal bevæge sig 10% op eller ned, så skal næsten alle de store tyske aktier rykke sig voldsomt i løbet af samme dag, hvilket kun sker meget sjældent. På denne måde er det nemmere at styre sin risiko i løbet af dagen.

Hvorfor skal man kende aktierne i et indeks?

De fleste daytradere kender ikke så meget til aktierne i de indeks, de trader. Men det kan af og til være en fordel at vide en smule, idet man her kan blive en smule klogere på, hvorfor indekset opfører sig, som det gør.

I Tyskland har vi f.eks. for nyligt set at VolksWagen for nyligt har været i en kæmpe krise. Og da VW-aktien vægter tungt i DAX-indekset, så vi at VW-aktien næsten egenhændigt trak DAX-indekset meget kraftigt ned.

Hvilke andre indeks skal man kende til?

Der findes tusindvis af indeks rundt om i verden, men kun de færreste er gode at daytrade. For at et indeks skal være en god tradingkandidat skal det være kendt, stort og meget likvidt (høj omsætning).

Her vil jeg anbefale følgende indeks, som mange både nybegyndere og garvede bruger:

  • Dow Jones – de 30 største børsnoterede selskaber i USA
  • SP500 – 500 af de mest handlede aktier i USA
  • Nasdaq – Primært teknologiaktier og primært fra USA
  • FTSE100 – De 100 største selskaber på den engelske børs
  • DAX – De 30 største virksomheder på den tyske børs
  • Nikkei225 – De 225 største virksomheder på den japanske børs

Du kan læse mere om de forskellige indeks, deres kurser og de aktier de indeholder her i denne oversigt:

Alle verdens indeks

Robin Roy Krigslund-Hansen

Robin Roy Krigslund-Hansen er en serie-iværksætter med interesse for mønsterkendelse, high-speed trading og exchange-traded funds (ETFs) og har startet flere end 20 virksomheder Robin Roy Krigslund-Hansen skriver om bl.a. teknisk analyse, risikostyring og strategier på DaytraderLand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *