Hvad er bitcoins?

daytrade-bitcoins

Jeg vil her på DaytraderLand.com fremover skrive artikler omkring Bitcoins og kryptovalutaer.

Artiklerne vil bestå både af tekst og videoer, hvor jeg vil beskrive fundamentale informationer. Derudover vil de omhandle den tekniske analyse af bitcoins, samt hvordan jeg personligt daytrader dette unikke og forholdsvis nye marked.

Enhver seriøs daytrader bør interessere sig for, hvad bitcoins er for en størrelse.

Jeg mener i al beskedenhed, at enhver seriøs daytrader – uanset om man handler på fuldtid eller blot deltid – bør som minimum havde forståelse for dette marked og endnu bedre have det som et fast aktiv i ens portefølje.

Jeg vil gøre opmærksom på, at Bitcoins nu er steget en del i pris, hvilket har medført en del mere hype omkring markedet. Det er derfor vigtigt, at få nogle fundamentale ting på plads.

I denne første artikel vil jeg grave i overfladen og kort forklare, hvorfor jeg finder dette marked så utroligt interessant, samt kort fortælle om min baggrund som daytrader.

Min baggrund som daytrader

Jeg er en mand på 31 år, som har handlet på flere forskellige finansielle markeder i en årrække.

I min opvækst som daytrader har det hovedsageligt været som hardcore daytrader i futures kontrakter (primært SP500 og DAX). Herfra kommer mine evner som teknisk analytiker. Jeg har aldrig brugt medier og nyheder i min daytrading, men kun set på price-action samt forskellige relevante indikatorer.

Mine evner og erfaring fra ovenstående har jeg overført til Bitcoins og formår i alt beskedenhed at læse og forstå markedet bedre, end den typiske nybegynder, som for nuværende udgør en stor del af markedet for Bitcoin daytrading.

Hvad er Bitcoins?

Bitcoins (forkortes BTC) er en kryptovaluta. Hvad betyder det så?

Det betyder, at den ikke findes i håndkøb, men kun findes på Internettet. Når du køber en Bitcoin, så køber du faktisk ikke engang selve mønten fysisk, men kun en privat nøgle i elektronisk form med hvilken, du har rådighed over et stykke data, som du kan flytte fra din wallet (kort fortalt en online pengepung) til en andens.

Bitcoins er en blandt mange kryptovalutaer. Men den adskiller sig ved at være den, der har den højeste værdi, højeste market cap og har været online længst tid i maredet. De fleste andre kryptovalutaer parrer sig op imod bitcoins.

Bitcoins blev opfundet tilbage i 2008-09 af en person under synonymet Satoshi Nakamoto som et stykke open source software, hvilket betyder at kildekoden er tilgængelige for alle. Bitcoins er beregnet som et system, hvor et kæmpe netværk af computere (blockchains) kan facilitere transaktionen fra én wallet til en anden. Alle transaktioner er offentlige og kan gennemses. Der findes et såkaldt mining-program, hvor computere godkender overførslerne og får kompensation for dette arbejde i form af udstedelsen af nye bitcoins. Selve mining-processen er en separat artikel værdig.

Bitcoins er det vilde vesten

Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at jeg ikke anbefaler, at du efter har læst dette blot går ud og opkøber Bitcoins. Bitcoins har mange store udsving, så man kan komme gevaldigt galt afsted, hvis man timer sine opkøb forkert.

Bitcoins er rimelig nyt, derfor er der nogle fundamentale ting, der gør dette marked spændende samtidig med at markedsdeltagerne er af en støbning, der næppe findes bedre andre steder. Bitcoin er rent ud sagt det vilde vesten indenfor trading. Udsvingene er mange og store. Små nyheder bliver tit overfortolket, og der bliver handlet på alt fra rygter, frygt, FOMO (fear of missing out), følelser, tiltro, nyheder, price action osv. En anden ting der er vigtig viden er mængden af dumme penge, der findes i markedet. Jeg beklager, hvis den betegnelse støder dig. Bær over med mig, jeg har selv været en af dem.

Alle ved, at når man taler almindelig aktiehandel, så handler det i høj grad om at købe billigt og sælge dyrt, men overraskende få mennesker gør dette i virkelighedens verden – mindst af alt i bitcoin markedet. Antallet af personer som handler på toppen og hyper kryptovaluter som en slags ny religion er overvældende. Der kan ofte sagtens være købere, selvom en af de her valutare er gået 200% op på ganske kort tid.

Forskellen mellem kryptotrading og future handel er enorm

Jeg kommer som beskrevet ovenfor fra en baggrund som daytrader i futures, måske et af det sværeste markeder i verden. Volumen er voldsom, de mennesker man kæmper imod er nogle er verdens klogeste hoveder fra de største banker, der er et utal af hedgefonde med stor mainframe anlæg osv, men den mest afgørende ting er computerne. Algoritmer der handler på mikrosekunder, der kender alle teknikker samt kan læse og lære af gigabytes af data på ganske sekunder.

Forestil dig, at du er professionel 100-meget løber, du er nr. 12 i verden. Til OL gøre du det godt og bliver nr. 7 og vinder nogle præmiepenge, til VM bliver du nr. 12 og får igen nogle præmiepenge osv.  Du kan leve ganske udmærket af det men du slår aldrig verdensrekorden. Dette er som at handle futures kontrakter, hvis du altså er virkelig dygtig og har brugt tusindvis af timer foran skærmen. Forestil dig så, at du skal til en konkurrence i Viborg løbeklub, dine konkurrenter er naturligvis ikke som til de olympiske lege, men af en eller anden grund er præmiepengene de samme eller endda større. Der er ingen hedgefonde, ingen banker, ingen algoritmer med i dette løb. Du bliver naturligvis suverænt nr. 1 med flere sekunder ned til nr. 2 og kan udover den alternative udseende pokal også tage et stort pengebeløb med hjem for indsatsen.

Sådan er det at handle kryptovaluta i forhold til at daytrade futures – og næste weekend er der konkurrence i Slagelse.

Derfor mener jeg, at bitcoins i øjeblikket er det mest interessante marked at daytrade. Det er det bare sjovere at se 20% stigning på 2 timer, end at vente en hel uge på at Vestas stiger blot 3%. Hvis du kan styre din risiko, så kan din risiko næsten være den samme –  men din gevinst være 10 gange større.

Sammenfatning på hvad er Bitcoins

Dette var blot for at kredse i overflade, måske har det vakt din interesse. Jeg vil løbende lave artikler, der går mere i dybden, både med den fundamentale del af kryptovaluta, teknisk analyse samt hvordan jeg konkret daytrader bitcoins.

Du er mere end velkommen til at stille spørgsmål nedenunder om hvad er Bitcoins.

2 kommentarer til “Hvad er bitcoins?

  1. Spændende artikel, som efterlader mig med lidt spørgsmål;-)
    kan man daytrade bitcoines på de gængse platforme(fx.markets) eller hvor foregår det?
    Er markedet stadig så godt som i Juni da du skrev artiklen?
    kan du geare din investering?

    Mvh.Anders

  2. Hey Anders,

    Jeg ved at der er flere platforme der arbejde med at lave ETF´er i Bitcoin´s.
    Jeg kan ikke sige hvem eller hvor lang de er endnu, da jeg ikke selv bruger dem.

    Bitcoin marked og crypto generelt er sjældent dårligt, som man kan opleve andre markeder. Der er lige nu stor volatilitet i marked.
    Hvis man ikke har arbejdet med dette marked før, vil jeg dog ikke anbefale man daytrader det.
    Man kan godt gear Bitcoin´s trading

    Jeg bruger personligt en side der hedder Bitmex.com til dette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *