Lidt tradingtanker i en ferietid

I denne uge vil jeg ikke være så aktiv da jeg holder en lille ferie. Jeg vil dog stadig have et par handler i løbet af ugen og har derfor forberedt mig, som jeg plejer, ved at gennemgå samtlige kryds.

Guld

Det første setup er i guld, som på uge grafen ser ud til at have startet en korrektion ned, da den fejlede den forrige top, og startede en nedtur derfra. Her til morgen ser den nu ud til at have stabeliseret sig midlertidigt. Jeg har her på time grafen fundet et utestet niveau som jeg gerne vil sælge på, men det kommer igen an på hvordan vi rammer det. Vi skulle meget gerne være over eller langt over dagens ATR.

EURAUD

Krydset her er ret spekulativt.

Vi ligger lige nu i en range, og har ligget her siden den 2/2. Det sidste ben opad var ret kraftigt, og derfor tror jeg der blot er tale om en konsolidering, og vi derefter skal videre op. Der sidder nu en del tradere og venter på et signal, så de ved om de skal være lang eller kort. Da jeg tror at den skal videre op har jeg kigget efter utestede niveauer under vores range.

Her på time grafen kan vi se at vi har et “lille” utestet niveau, men når jeg ser på det overordnede billede, så er det nok for mig. Hvis vi kommer ned og rammer mit entry og derefter kommer tilbage i den tidligere range, vil det fange de tradere som er gået kort.

 

NZDUSD

Det sidste kryds er NZDUSD som også ser ud til at have påbegyndt en korrektion ned, og lige nu er igang med et pullback. Jeg har på 4 timers fundet et område som jeg gerne vil sælge kort på, men her vil jeg søge noget price action på 1 og 4 timers grafen, som kan bekræfte at den fortsat er nedadgående.

(Jeg har endnu ikke lagt ordre ind i nu på nogle af de omtalte kryds.)

 

Mine tanker om det overordnede aktiemarked

For nogle uger siden havde jeg en mistanke om en korrektion var på vej efter en euforisk periode.Vi har nu fået en pæn korrektion. på 10 og 15 % på de fleste markeder, og jeg tror den vil fortsætte de næste par måneder. Når jeg kigger på DAX, UK og det franske CAC, så tror jeg at vi har en langsigtet top og jeg er derfor taget en langsigtet position som går imod markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *