Tradingplan – uge 16

tradingplan

Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg er indgået i et samarbejde med Daytraderland, hvor jeg fremover fast kommer til at skrive indlæg og publicere artikler hver uge. Det bliver bl.a. i form af min ugentlige tradingplan, artikler om daytrading og trading generelt.

Hvis I har nogle spørgsmål til analyserne – eller andet – så er I meget velkomne til at stille dem i kommentarfeltet nedenfor. Så vil jeg gøre mit bedste for at besvare dem.

Der var mange gode plays og setups sidste uge. Denne uge er der ikke ligeså mange, men der er dog nogle.

Denne uge starter vi med at kigge på det engelske aktieindeks.

FTSE100

Prisen har siden marts konsolideret og roteret frem og tilbage i en range. I sidste uge fik vi så et godt ryk op fra køberne, hvorefter prisen konsoliderede lidt igen. Det ser nu ud til, at prisen skal retrace lidt, før et eventuelt ryk op igen.

Jeg tror, at prisen søger tilbage mod rangen for at re-teste den tidligere modstand (nu støtte), og dér vil det være oplagt at købe.

Rangen er ikke blevet testet endnu siden break-out, og der ligger nok en del købsordrer og venter på at blive trigget. Der er også lidt ekstra confluence, da der ligger 50% retracement lige i købszonen. Target er svært at bestemme nu, men det vil formentlig være næste modstandsområde.

Det skal også siges, at FTSE100 er ret stærkt korreleret med olieprisen (det skulle man måske ikke lige tro), som teknisk også ser ud til at skulle en tur ned i den kommende uge. Den stærke korrelation mellem FTSE100 og olieprisen er på grund af, at nogle olieselskaber vægter tungt i indekset.

Hvis man var en lidt mere aggressiv daytrader, så kunne man sagtens sælge en re-test af det lille konsolideringsområde, hvis/når det bryder igennem.

Nedenfor ses 1-times-grafen:

graf1

Lad os tage et kig på Tyskland.

DAX

Jeg ser, at mange er negative på DAX’en.

Men jeg tror, at vi skal op og rydde nogle buy-stops (fra sælgeres short-positioner og købere, der køber på break-outs) for at hente likviditet. Først dér tror jeg, at vi får en mere klar retning igen. Om vi skal videre op derfra, eller en tur ned igen, er svært at sige. Jeg hælder mest til op, da vi stadig er i en nedadgående kanal på dagsgrafen, men hvor vi burde ramme toppen af den næste gang i forhold til rotations-teorien (som jeg vil komme ind på i en fremtidig artikel her på DaytraderLand).

Nedenfor ses 1-times-grafen:

Graf2

GULD

Guld har lavet en såkaldt Inside-Week-Failure, som indikerer at vi skal nedad.

Vi har også en Skulder-Hoved-Skulder-formation på dagsgrafen, så bias er klart bearish. Som det ser ud nu, så er der ikke rigtigt noget setup til at kunne komme med på en short guldhandel. Vi har dog en counter-trendline, hvor der måske kunne opstå et setup, jeg vil dog gerne have mindst ét touch til.

Nedenfor ses 1-times-grafen:

Graf3

USDCHF

Det begynder at se rigtig spændende ud i forhold til en lang position. På dagsgrafen har vi bouncet fra bunden af den nedadgående kanal, næste rotation er derfor toppen. Så bias er bullish indtil da.

Dagsgrafen ses nedenfor.

Graf5

Vi har ikke et setup til at købe på timegrafen, som det ser ud nu, men området i 0.95800 ser attraktivt ud. Det gør det, fordi at der er tidligere modstand, som nu burde fungere som support.

Timegrafen ses nedenfor.

Graf5

GBPJPY

Dette valutakryds ser godt ud i forhold til  en short-position, hvis vi vel og mærke bryder support niveauet i 154.000.

Det mest optimale sted at gå kort ville så være på en re-test af support-niveauet (når støtte bliver brudt, bliver det til modstand).

Vi har både Inside Week og Inside Day, som begge er markeret på time-grafen (1H). På dagsgrafen befinder vi os i en nedadgående trendkanal med næste rotation i bunden.

Timegrafen ses nedenfor.

Graf6

Alle Yen-parrene ser generelt negative ud, men GBPJPY ser bedst ud strukturelt, så derfor er den medtaget.

Konklusion

Som beskrevet er der for nuværende ikke mange oplagte setups i den kommende uge, men det kan jo ændre sig i løbet af ugen.

Jeg glæder mig virkelig til at kunne handle igen og til at jeg har fået det hele på plads med med den nye tradingplan og de nye handelsstrategier.

Det er selvfølgelig dejligt at se sine analyser realisere sig som forventet, men det er endnu bedre at tjene penge på det.

Hav en rigtig god og profitabel uge alle sammen.

Skriv en kommentar nedenfor, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Gustav Mejlvang

Gustav Mejlvang er en erfaren daytrader, der specielt interesserer sig for algoritmisk handel, udvikling af strategier og software.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *