Fibonacci-tal

Fibonacci-ratioerne er et utroligt brugbart værktøj indenfor daytrading og kan med fordel tilføjes til værktøjskassen.

Lad os starte med at se, hvad Fibonacci-tal egentlig er for en størrelse.

Hvad er Fibonacci-tal?

De kaldes i dag for Fibonacci-tal, men der var oprindeligt tale om en Fibonacci-rækkefølge. 

I 1202 udgav den anerkendte italienske matematiker Leonardo of Pisa (også kaldet Fibonacci) bogen “Liber Abaci“, hvor følgende talrække blev præsenteret:

1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, 1597…

Tallene fremkommer ved at tage det foregående tal og lægge det sammen med det næste tal.

Matematisk udtrykkes det således:

med startværdierne defineret som:

Fibonacci-tal har sidenhen været hyppigt anvendt inden for matematikken og er mest kendt for at være ratioen bag det gyldne snit. Hvis du er interesseret i at vide mere om tallene, deres synlighed i naturen, samt deres anvendelse indenfor matematik, økonomi, softwareudvikling og meget andet, så kan du læse meget mere om Fibonacci-tal på Wikipedia.

Hvordan anvendes Fibonacci-tal i daytrading?

Fibonacci-ratioerne bruges i daytrading til at finde støtte- og modstandsniveauer samt vendepunkter i markedet. De kan med fordel anvendes til at time sin indtræden i markedet samt til at sætte sit price target.

De primære Fibonacci-ratioer:

0.382, 0.500, 0.618, 0.786, 1.0, 1.272, 1.382, 1.500, 1.618, 2.0, 2.62, 3.62, 4.62

De sekundære Fibonacci-ratioer:

0.236, 0.486, 0.886, 1.13, 1.414, 2.236, 3.14, 4.236

De tre vigtigste ratioer i forhold til daytrading:

0.382, 0.500, 0.618

Den normale tilgang til Fibonacci er, at man ser en top og en bund i markedet, hvorefter man tegner Fibonacci-niveauer ind fra bunden til toppen eller omvendt (jeg anbefaler, at man tegner fra bunden til toppen).

Nedenfor i grafen er Fibonacci-ratioerne 0.382, 0.500 og 0.618 indtegnet.

I grafen ovenfor har vi tegnet Fibonacci fra bunden i DAX i februar 2016 til toppen i december 2015. Som det ses på billedet respekterer DAX både 0.5 og 0.618 ratioerne.

Dette alene er ikke nok til tage en handel. Så lad os tegne Fibonacci-ratioerne igen. Denne gang fra den lavere top i svinget nede ved slutningen af december 2015.

Som man kan se ovenfor, så ligger linjerne 0.618 og 0.5 nu oven på hinanden. Dette betegnes som en Fibonacci Cluster. Det er disse clustre, vi er interesserede i, når vi handler ud fra Fibonacci-tal.

Jo tættere Fibonacci-ratioerne ligger ovenpå hinanden, desto større er sandsynligheden for en vending i markedet.

For at det med rette kan betegnes som en Fibonacci Cluster, så skal der være tale om to forskellige Fibonacci-ratioer – og ikke blot den samme ratio.

Vi tegner nu en linje i clusteren og ser nærmere på at anvende eksterne ratioer i form af fibonacci-ratioer større end 1.

I grafen ovenfor kan vi se, at de eksterne værdier i form af 1.5 og 1.13 ligger tæt opad den tidligere cluster. Det vil sige, at vi nu har et væsentligt modstandsområde i markedet, hvor vi kan forvente en reaktion fra prisen. Her kan man lægge en short-ordre i markedet og sætte et stop-loss over en andet Fibonacci-cluster for at beskytte ens stop-loss.

Når man som i eksemplet ovenfor tegner Fibonacci fra ekstremerne, så betragter man markedet som værende symmetrisk perfekt, hvilket sjældent er tilfældet. Dette er grunden til, at de fleste daytradere finder en vis inkonsistens, når de anvender Fibonacci. I stedet skal man ignorere market failures, som for eksempel kan være spikes i prisen ved top og bund.

Man skal trække Fibonacci fra de områder, hvor prisen bliver mest respekteret.

Et hemmeligt trick til at afgøre om Fibonacci-tallene er placeret korrekt eller ej, er at indtegne tallene på hele chartet. På den måde kan man nemt se, om prisen tidligere har respekteret de niveauer, som man har indtegnet.

På ovenstående billede har vi trukket Fibonacci fra det sted i markedet, som prisen respekterer mest, og derfor udeladt de ekstreme spikes. Herefter trækker vi Fibonacci op og kigger på de områder, som bliver respekteret mest af grid’et. Man kan tydeligt se, at 0.5 og 0.618 tidligere er respekteret af prisen. Derfor arbejder vi med et grid, som bliver set af markedet. Man kan undre sig over, at det virker som et underligt sted at tegne Fibonacci grid’et, men hvis vi går til 4-timers grafen, så er det et vigtigt vendingsområde. Her er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan vi ikke vil have market failures med i Fibonacci grid’et.

Gå imod strømmen

Denne tilgang til Fibonacci er der relativt få, der anvender og kender til. Størstedelen af dem, der har stødt på Fibonacci i deres daytrading og swingtrading, mener ikke at Fibonacci virker. Men det er en fejlagtig opfattelse, som skyldes at de ikke bruger Fibonacci-tal og ratioerne på den rigtige måde. Som artiklen om RSI indikatoren også viste, så er det sjældent en god idé at svømme med strømmen, hvis man vil have succes med sin daytrading.

Hvis man vil have et større kendskab til Fibonacci-tal, så kan jeg varmt anbefale Jim Kane’s og Constance Brown’s bøger.

I denne artikel fik vi kun kigget på de interne ratioer. I den næste artikel vil vi kigge på de eksterne ratioer samt deres anvendelse i forbindelse med price targets.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere nedenfor.