Anmeldelse af Saxo Bank (3.8)

saxobankDen næste broker vi kigger på er Saxo bank.

Saxo bank er den førende danske broker inden for CFD kontrakter og aktiehandel. Det er en broker, som de fleste danskere kender i forvejen. Men derfor fortjener de alligevel en anmeldelse og blive kigget efter i sømmene.

I anmeldelsen bedømmer vi dem på de sædvanlige parametre:

  • Sikkerhed
  • Produktudvalg
  • Handelsplatforme
  • Handelsomkostninger
  • Grafpakken
  • Kundeservice
  • Demokonto
  • Bonusser

Om Saxo Bank

Saxo bank er en dansk investeringsbank med speciale i online trading og investering. Virksomheden blev grundlagt i 1992 under navnet Midas Fondsmæglerskab af Lars Seier Christensen, Kim Fournais og Marc Hauschildt. Midas var i vælten i medierne dengang og siden, da de havde meget aggressive markedsføringsmetoder og blev kaldt for en “sidegade-vekseler”. De skiftede i 2001 navnet til Saxo Bank.

Saxo Bank tilbyder handel med valuta, aktier, CFD’er, futures, obligationer og råvarer. Mere end 100 virksomheder har white-labell løsninger hos dem. De har hovedkontor i København, men har kontoret i hele verden.

Saxo Bank differentierer deres kunder på deres antal handler per måned. For at kunne åbne en konto hos Saxo Bank, så skal man som minimum indsætte 50.000 kroner. Man starter på deres “Classic Konto”. Har man man mellem 20 og 40 handler om måneden, så kan man blive opgraderet til en “Premium Konto”, hvor man får lidt flere fordele i form af en smule reducerede omkostninger og et par flere features såsom en aktiescreener. Har man over 40 handler om måneden, så kan man få en “Platinum Konto”. Her får man de laveste spreads og de fleste features.

Sikkerhed hos Saxo Bank

Sikkerheden hos Saxo Bank er helt i top.

De er regulerede i Danmark og er under strengt tilsyn af Finanstilsynet og medlemmer af den Danske Garantifond, hvilket betyder en garanti på 100.000 Euro. Derfor er kundernes penge i gode hænder. Desværre er det muligt at tabe mere end sit kontoindestående, hvilket skete for en stor del af kunderne i januar 2015, da Schweizerfrancen brød løs og medførte Saxo Bank et enormt tab på en lille millard kroner – og deres kunder et stort ukendt beløb.

Produkter hos Saxo Bank

Saxo Bank tilbyder en bred vifte af produkter. De dækker alle de væsentlige markeder. Her er hvad de tilbyder handel i:

  • Aktier (både i form af CFD kontrakter og reelle aktier)
  • Råvarer
  • Forex
  • Aktieindeks
  • Optioner
  • Obligationer
  • Futures

Behovet burde da være dækket for majoriteten af tradere. De tilbyder ikke nogle useriøse produkter som f.eks binære Optioner, hvilket er et plus.

Handelsplatforme hos Saxo Bank

Saxo Bank har to handelsplatforme, SaxoTraderGo og SaxoTrader. SaxoTraderGo er webbaseret og det er den vi har kigget på i denne anmeldelse. SaxoTrader skulle dog efter sigende være mere avanceret og have flere funktioner, men til gengæld et grimt og forældet design. Den kan også kun køres på Windows.

saxo1

Første indtryk af SaxoTraderGo er godt og professionelt. Designet er lækkert og moderne og selve platformen er ret fleksibel. SaxotTraderGo kan selvfølgelig også tilgås via smartphone og tablet.

Et plus her er, at man kan vælge dansk som sprog. Det vil sige, at alt inde på platformen er på dansk og har danske betegnelser.

Handelsomkostninger hos Saxo Bank

Deres spreads ligger i den høje ende, når vi sammenligner med konkurrenterne. Vi har kigget på handelsomkostningerne på en “Classic Konto” på CFD kontrakter. Deres spreads er variable, hvilket betyder, at de godt kan ligge højere end angivet ved lav likviditet i markedet.

Her er deres gennemsnitlige spreads på de mest populære markeder:

  • DAX: 1,5 point
  • Dow Jones: 3 point
  • EURUSD: 2 point
  • EURGBP: 3 point
  • AUDUSD: 3 point
  • USDJPY: 2 point
  • GBPUSD: 3 point
  • Crude Oil: 5 point
  • Guld: 6 point

Det er som sagt muligt at få reduceret sine handelsomkostninger, hvis man kommer over et vist antal handler per måned, men vi mener ikke at ovenstående spread er konkurrencedygtigt i forhold til, hvad vi ellers ser i markedet.

Grafpakken som arbejdsværktøj

Grafpakken på SaxoTraderGo er super lækker. Det er muligt at handle direkte fra grafen og rykke rundt på ens ordre via grafen, hvilket er en yderst positiv ting.

saxo2

Man kan enten vælge at se kursen som en linjegraf, candlestick graf, bargraf og Heiken Ashi graf. Det er desværre ikke muligt at få kursen vist som en Renko graf, hvilket trækker lidt ned. De har de væsentligste indikatorer og generelt er selve platformen dejlig nem at bruge og meget brugervenlig.

Tegneredskaberne fungerer også helt fint. Det er dejligt, at man har mulighed for at justere på fibonacci ratioerne. Indtastning af ordre kan man gøre ved hjælp af købs og salgs knapperne samt limit ordre. Her har man også mulighed for at tilknytte et trailing stop loss.

Kundeservice hos Saxo Bank

Saxo Bank har som de fleste andre et supportcenter, hvor man kan få svar på de fleste spørgsmål (FAQ). Derudover kan man kontakte dem via telefon og mail. Åbningstiderne for telefonen fremgår dog ikke af deres hjemmeside. Det er lidt et minus, at det ikke er muligt at få kontakt 24/5 via telefon eller en live chat. Dog er det positivt, at det er tilbydes support på dansk.

Demokonto hos Saxo Bank

De tilbyder en demokonto ligesom de fleste andre brokere. På demokontoen har man mulighed for at afprøve platformen og vænne sig til forholdene. Dog er den begrænset til 20 dage, hvilket er negativt. 20 dage kan godt være lige i underkanten for nogen. Vi ser gerne en måneds tid som minimum.

Saxo Bank opererer ikke med bonus

De tilbyder ikke nogen form for sign up bonus eller andre former for græske gaver. Det ser vi som en positiv ting, da en bonus typisk er ret svær at få udbetalt og det skader typisk mere end det gavner hos tradere. Mange nye tradere kan komme ud for, at de kommer til at handle hyppigere for at få bonussen udbetalt. Men det er langt fra godt altid at handle meget frekvent. Det kan selvfølgelig virke for nogle tradere, men vores oplevelse er, at man som ny trader hellere bør have sit fokus på gode og velovervejede handler og ikke bare handle for at få udbetalt en bonus.

Samlet bedømmelse af Saxo Bank

  • saxo-bank-reviewSikkerhed – 4 point
  • Produktudvalg – 4 point
  • Handelsplatform – 4 point
  • Handelsomkostninger – 3 point
  • Grafpakke – 4 point
  • Kundeservice – 3 point
  • Demokonto – 3 point
  • Bonus – 5 point.

Samlet bedømmelse: 3.8 ud af 5.0

Saxo Bank er helt klart en professionel broker som udstråler kvalitet. Ens penge er i gode hænder og det kan virke trygt at de er regulerede her i Danmark. De har et rimeligt stort produktudvalg som er tilfredsstillende. Handelsomkostningerne er dog ret høje. Vi savner kundesupport som er tilgængeligt 25/5. Men generelt er Saxo Bank en god og solid broker.

Kommentarer til anmeldelsen

Hvad er dine erfaringer med Saxo Bank?

Vi modtager meget gerne kommentarer med jeres egne oplevelser fra Saxo Bank, gode som dårlige. Tak!

3 kommentarer til “Anmeldelse af Saxo Bank (3.8)

  1. Hans Henrik.

    Har studeret Saxo platform, og føler den attraktiv til min handels form. Dog ville jeg gerne kunne lægge den ATR værdi ind på chart billede som jeg har fået fra dig og bruger på Metastock. Ved du om formlen kan lægges ind der,
    kan ikke forklare support hos Saxo hvad formlen indeholder. Har været meget glad for at bruge denne værdi som SL.

    1. Hej Leif,
      Jeg tror ikke, man kan lægge noget ekstra ind selv på Saxobank. Det lyder mystisk, at support hos Saxo ikke kender til ATR.

      HH

  2. Hej,
    Jeg har benyttet SaxoTraderGo over 12 mdr og vil mene det er den bedste platform jeg har benyttet til dags dato.
    Har desuden benytted LG platform de sidste 3 mdr. Den eneste fordel ved LG er prisen. Men da jeg har over 40 handler per md er forskellen ikke det store i %. Vil mene Saxo’s fordele er med til at give et bedre afkast.
    Derudover har jeg danske bank hvor jeg har en del lange positioner. Forventer at lukke min LG platform og kun benytte SaxoTraderGo til daytrading samt danske bank til mine lange positioner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *