Algoritmehandel fra en insider

Jeg er blevet forespurgt, om jeg vil bidrage til at kaste lys over, hvordan professionel algoritmehandel foregår, samt kommentere på den begyndende hytteindustri på området i det danske hjørne af internettet, hvor amatører kaster sig over algoritmehandel med meget tvivlsomme strategier.

Der er ret meget at kommentere på, så forhåbentligt kan jeg vende tilbage med flere detaljer i senere artikler.

Min baggrund indenfor algoritmehandel

Min egen baggrund er, at jeg har arbejdet med professionel algoritmehandel i internationale hedgefonde siden 2003 efter at have taget en mastergrad fra Oxford University i faget “Engineering, Economics, and Management” (ingeniør, økonomi, og ledelse).

Det meste af min karriere er foregået i London – med nogle år i Schweiz. Jeg har været partner i en række finansielle virksomheder siden 2005 og driver i skrivende stund et par joint-ventures indenfor algoritmehandel. Jeg har handlet aktier, obligationer, valuta, og råvarer, både med og uden derivater (optioner og futures) for meget store beløb for internationale kunder.

Når amatører leger med algoritmehandel

Vi kan begynde historien med vinduespudser Heine Andersen’s algoritme, der har tabt nogle millioner kroner på det nylige “flash crash” i GBPUSD, altså pundets værdi målt i amerikanske dollars. Det er det kryds man kalder “cable” i valutamarkedet, fordi man i sin tid handlede det gennem det første transatlantiske kabel. Siden dengang er markedet blevet elektronisk, og der kan handles 24 timer i døgnet, 5 dage om ugen. Maskinernes indførelse har dog ledt til situationer, hvor prisen kan bevæge sig meget hurtigt i begge retninger, hvilket også skete forleden. Forklaringen på det kan være indhold nok til en separat artikel senere.

Hvad skete der så for algoritmen? Det ser bestemt ud til, at man har investeret efter Martingale-princippet. Altså hvor man øger indsatsen, hvis man taber penge.

For folk, der ikke har læst statistik kunne det lyde umiddelbart fornuftigt; der er jo altid en mængde man kan vædde for at vinde de tabte penge igen. Problemet består dog i, at man ret hurtigt kan komme op i størrelser, hvor man risikerer at tabe hele butikken.

Lad os tage et eksempel

Lad os sige, at du har 30 kroner i lommen. Vi vædder om møntkast, hvor man enten vinder eller taber det samme, hver gang man gætter rigtigt. Hvis vi starter med at vædde 1 krone og taber, ja så vædder man da bare 2 kroner efterfølgende, så man kommer op på 31 kroner, hvis man vinder først gang, eller taber først og så vinder den næste gang. Og så videre.

Det er dog ikke særligt svært at se, at hvis man taber fire gange, så er man nede på 30 – 1 – 2 – 4 – 8, altså 15 kroner. Så er man nede, hvor man satser resten af butikken for at komme tilbage på 30 – eller man er færdig.

Men hvor sandsynligt er det egentlig, at man taber 5 møntkast i træk? Det kunne da lyde som en god ide at gøre det, da 0.5 i 5. potens er 0.003125. Altså lige over 3%. Men det er så sandsynligheden over 5 kast. Man kunne måske gøre det 100 gange, og så håbe på, at man aldrig stødte in i en serie af 5 forkerte?

Det er en lidt mere kompleks beregning, men heldigvis har vi internettet (se kilde).

De viser sig, at man i en serie på 100 møntkast har over 80% chance for at rende ind i en serie på fem tab i træk! Hvis vi gør det 200 gange, så er der tale om 96% sandsynlighed.

Det bør være ret forståeligt, at man ikke kan tjene penge af bare at variere indsatsen. Det kan godt være, at man tjener en lille smule ad gangen med en opadgående kurve, men jo længere man bliver ved, desto større er risikoen for at det går i nul. Det er næsten en naturlov.

Man skal altid have en edge over markedet

Det, der er helt fatalt er at vi mangler noget som tradere kalder for “edge”, altså fordel. Et møntkast hvor man har 50% chance for at gætte rigtigt og vinder to gange pengene igen er et, hvor man ingen fordel har. Man har til gengæld heller ingen skade af det. I det rigtige marked har man handelsomkostninger, så hvis man bare handler tilfældige 50-50 handler, så taber man penge over tiden.

Hvad kunne en fordel så være?

Ja, hvis du finder en gut der vil give dig 2.5 gange pengene igen, så havde du en fordel. Du taber jo kun 1 krone halvdelen af kastene, og den anden halvdel tjener du halvanden krone på, så hver to kast tjener du en halv krone i gennemsnit.

Det er den slags handler, algoritmehandlere forsøger at finde.

Når vi nu er ved spørgsmålet om handlers størrelse, hvad gør man så når man har fundet en fordelagtig handel? Man kan jo ikke satse det hele, da man stadig har sandsynlighed for at tabe. Der er tænkt en del over det, og svaret er, at der findes en optimal indsats. Mere om Kelly Kriteriet og risikostyring en anden dag.

Og hvad gør man så for at finde den slags handler? Som Jeremy Irons beskriver i dette 3-minutters videoklip:

På dansk: vær først, vær klogere, eller snyd.

Snyd

Jeg selv handlet med folk, der har snydt. Om de har snydt mig personligt, det kan jeg ikke sige, men jeg har haft at gøre med folk, der har fiflet med LIBOR. Så de findes, og det virkede for dem, men det er jo ikke ret interessant for denne historie, så lad os lade den del være.

Vær først

Jeg sidder på et kontor hos en af mine joint venture partnere, hvor de aldrig taber penge. Helt ærligt, jeg overdriver ikke. De har aldrig haft en dag, hvor de tabte penge. Hvordan virker det? Hastighed. De har skrevet noget software, der er lynhurtigt. De har netværk, der har de ligeste kabler mellem forskellige bygninger. Mikrobølger. De har konstant de hurtigste servere, der kan købes. Hvis jeg skulle beskrive den del af mit arbejde, ville det være ret ukendt for de fleste folk indenfor investering. Her taler jeg om cache coherence, kernel bypass, cut-through switching og andre termer, der har meget mere at gøre med teknologi, end det har at gøre med finans i almindelig forstand. Der er ikke nogen på kontoret, der ikke kan programmere. Det meste af min dag går da også på at se på c++ kode, fremfor at kigge på historier om firmaer.

Og lige den færdighed vil også være nyttig til folk, der vil prøve den anden vej.

Vær klogere

Ja, hvis man så ikke har en infrastruktur til millioner, hvad gør man så? Det skal nok siges, at det har de fleste ikke, heller ikke ret kendte firmaer, der investerer ret store summer.

I bund og grund leder man efter mønstre. Der er en hel del generiske ideer på området.

– Value investment

Grundtanken er ret enkel. Nogle firmaer er undervurderede i forhold til, hvad de burde koste. Og hvis køber dem, så er det det bedre end et møntkast, at man kan tjene penge på dem.

Ideen om, at nogle variabler har indflydelse på andre, kan man tage mange retninger. Har økonomiske tal indflydelse på aktiemarkedet? Er obligationsmarkedet bundet sammen med råvarer?

– Momentum

En råvare som olie, for eksempel, kunne blive ved med at gå op, efter en periode hvor den gik op. Man kunne komme på forskellige tanker om hvorfor det skulle være, men ideen er ret enkel. Om det så passer, at ting bliver ved med at bevæge sig i samme retning, må man ty til empiri for. Det kunne jo være helt modsat, sådan at ting der var gået ned i seneste periode gik op bagefter.
Fælles for alle disse ideer er, at man bliver nødt til at samle en hel masse data og analysere dem.

Det kommer også til at tage nogle artikler at forklare.

Dette var min første artikel her på DaytraderLand. Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor.